Efter
adskillige forsøg er Disko Lines nye og uheldsramte hybridskib Maliina Ittuk
endelig ankommet til Grønland.
Præcis
klokken 15 mandag eftermiddag gled det nye skib til kajs i Qaqortoq efter to et
halvt døgns sejlads fra Island.
Efter
adskillige forsøg er Disko Lines nye og uheldsramte hybridskib Maliina Ittuk
endelig ankommet til Grønland.
Annonce
Præcis
klokken 15 mandag eftermiddag gled det nye skib til kajs i Qaqortoq efter to et
halvt døgns sejlads fra Island.
-
Den sidste del af turen gik direkte fra Grindavik forløb uden problemer over
til Grønland og gennem Prins Christian Sund til Qaqortoq, fortæller direktør
Michael Højgaard fra Disko Line.
-
Det er jo ingen hemmelighed, at vi har været udfordret af teknikken på det nye
skib, men efter et langt værftsophold i Frederikshavn, hvor den ene generator
blev skiftet, er turen hele vejen over Atlanten gået helt uden problemer.
I
rute fra tirsdag
Nu
skal Maliina Ittuk klargøres efter den lange tur. Næste tirsdag – den 28.
oktober - er der første afgang mod Narsarsuaq, som skibet skal besejle, indtil
den nye lufthavn i Qaqortoq åbner næste forår. Herefter det planen, at Maliina
Ittuk skal forlægge til Disko-området.
Michael
Højgaard var ikke selv til stede ved Maliina Ittuks ankomst til Qaqortoq. Han
er i øjeblikket på Korsika til seminar med ledergruppen fra Topas, som ejer
Disko Line.
- Vi
havde arrangeret en live-streaming af ankomsten, så vi fulgte med her på
Korsika – og jublen ville ingen ende tage, da hun gled til kajs. Vi er meget
stolte af Maliina Ittuk.
- Vi
var glade for at se, at mange var mødt op i havnen i Qaqortoq – og ikke mindst
at skibet blev hilst velkommen af en masse biler, der dyttede som velkomst. Jeg
er sikker på, at mange i Qaqortoq vil blive glade for at sejle med Maliina
Ittuk i den kommende tid. For hun byder på masser af plads og komfort for
passagererne.
Maliina Ittuk blev modtaget af blandt andet dyttende biler på kajen.Foto: Hans-Peter N. Bay
Største
passagerskib i mange år
Skibet
er Disko Lines hidtil største skib og det største nye passagerskib i stål i
Grønland, siden rederiet modtog Najaaraq Ittuk i 1999.
Najaaraq
Ittuk har plads til 60 passagerer – og Maliina Ittuk har plads til næsten det
dobbelte – 113 passagerer, der under sejladsen kan opholde sig i to store
saloner med flystole – eller nyde naturen fra soldækket.
Det
nye skib er et hybrid-skib. Det vil sige, at fremdriften sker med en el-motor,
der enten bliver drevet af en stor batteripakke eller en traditionel dieselmotor.
Nybygningen
har været forfulgt af uheld, siden de første streger blev slået allerede i
2019. Først kom coronaen – og så har hybridteknikken drillet. Det medførte, at
byggeriet af skibet forrige år blev flyttet fra Assens Stålskibsværft til
Faaborg Værft.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.