Stenbider

Så går fiskeriet efter stenbider i gang

Departementet for fiskeri og fangst har skudt fiskeriet efter stenbider i gang i det sydlige Grønland.

Offentliggjort

I en pressemeddelelse oplyses det, at fiskeriet må starte i dag lørdag i Qaqortoq og Qeqertarsuatsiaat.

- Qaqortoq, NAFO 1F, og Qeqertarsuatsiaat, NAFO 1D, starter for indhandling af stenbider lørdag, mens Narsaq, NAFO 1F, åbner mandag den 10. april, oplyser departementet.

Forvaltningsområdet NAFO 1F har en samlet kvote på 104 tons, mens NAFO 1D har en samlet kvote på 405 tons.

Fiskeriperioden er på 44 dage fra og med den dag, hvor fiskeriet starter.

Powered by Labrador CMS