rubinmine

Rubinmine har måttet fyre folk

True North Gems' rubinmine i Qeqertarsuatsiaat har lavvande i kassen. Det skriver KNR.gl.

Offentliggjort

True North Gems Greenland bekræfter over for KNR, at de har måttet afskedige mange medarbejdere i rubinminen.

- Det er ikke nogen hemmelighed at vi har været ude efter et beløb i størrelsenordenen 12 - 15 millioner dollar, som vi har brug for, for at kunne komme ordenligt i gang, inden vi kan få solgt nogle sten, siger Jens B. Frederiksen, vicedirektør i True Norths Gems Greenland, til KNR.

Læs: Rubinmine mangler de afgørende millioner

True North Gems er den eneste mine i Grønland pt. med udnyttelsestilladelse. De har tidligere meddelt at de første sten forventes klar til salg denne sensommer.

Læs: TNGG: De første sten bliver klar til sensommeren

De canadiske, norske og grønlandske ejere af minen har siden 2004 brugt mere end 300 millioner kroner på projektet, heraf omkring 150 millioner kroner til efterforskning.

Powered by Labrador CMS