Royal Greenland: Slut med at øge antallet af kinesere

Det er ingen hemmelighed, at Royal Greenland i en årrække har kæmpet med stor mangel på arbejdskraft. Det er siden 2017 blandt andet blevet delvist løst ved at hente arbejdskraft fra Fjernøsten til Grønland, der er ansat på kontrakter på et eller to år ad gangen.

Nu afslører Royal Greenland, at landets største virksomhed har besluttet at lægge et loft over, hvor mange gæstearbejdere fra Fjernøsten, der må være ansat på fabrikkerne.

65 mænd og kvinder fra Asien

Royal Greenland ønsker i år på linie med sidste år at have beskæftiget 65 kvinder og mænd Asien, hovedsageligt kinesere, på fabrikkerne i Maniitsoq, Ilulissat og Uummannaq. Desuden er der filippinere ansat på bygdeanlægget Tasiusaq i Upernavik-området, siger HR-chef Christian Laursen.

- Vi har ingen planer om at udvide antallet af for eksempel kinesiske arbejdere på fabrikkerne. Vi har nedsat en arbejdsgruppe til at finde ud af, hvordan vores fremtid skal se ud og hvilke tiltag, vi skal lave for at fastholde flere lokale medarbejdere, siger HR-chefen.

Arbejdsgruppen, som han er medlem af, bliver færdig med sit arbejde i løbet af i år.

- Det er godt, at Royal Greenland er begyndt at kigge den vej, så de hellere vil have de hjemmehørende. Det er super for os. For der er visse steder mange arbejdsløse. Og det er dem, der skal bruges, siger SIKs formand Jess G. Berthelsen i en kommentar.

Selv om blandt andet fabrikschef Susanne Olsen på Royal Greenland i Maniitsoq sidste år både over for koncernledelsen i Nuuk og i avisen Sermitsiaq fremsatte et stærkt ønske om at få væsentlig flere kinesere ansat på fabrikken, da hun har hårdt brug for dem, da de er stabile medarbejdere, så lukker Royal Greenland ikke flere asiater ind i Grønland.

Stor betydning

- Kineserne har haft en meget stor betydning for vores drift af fabrikkerne. Men vi vil i år fortsætte uændret med f.eks. at have 25 kinesere i fabrikken i Maniitsoq, siger HR-chef Christian Laursen.

Fabrikschefen siger, at kineserne er meget stabile medarbejdere, der altid møder til tiden?

- Det gør de. Det gør, at vi er meget mere trygge ved at sætte produktioner i gang og er sikker på, at vi også om lørdagen kan producere, hvis der er behov for det. Hvis det går helt galt, kan kineserne køre en produktion, siger Christian Laursen.

Hvad er baggrunden for, at I ikke vil have et højere antal medarbejdere fra Asien end de 65 i år?

- Vi har forskellige indsatser kørende omkring fastholdelse af lokale medarbejdere. Nogle af de indsatser ser ud til at virke, bl.a. på fabrikken i Sisimiut. Det lader til, at vi bedre kan fastholde lokale medarbejdere. Men der er jo også noget politik i det her. Men om vi til evig tid kun skal have 65 medarbejdere fra Asien, det ved jeg ikke. Det må tiden vise, siger han.

Fabrikschef Susanne Olsen vil gerne have mange flere kinesere ansat?

- Hun må klare sig med dem, hun har. Vi vil køre nogle indsatser med at forsøge at fastholde nogle af de lokale, så vi får løftet den lokale beskæftigelse på fabrikken. Jeg er sikker, at det nok skal komme til at køre, lyder svaret fra HR-chefen.

Ansættelsesforhold

Christian Laursen ønsker imidlertid ikke at svare på, om en række af de timelønnede lokale SIK-ansatte på linie med medarbejdere fra Kina og Filippinerne kan komme på fast løn.

Sagen er ikke afklaret i koncernledelsen, men på Royal Greenland i Maniitsoq er 14 SIKere i dag kontraktansatte.

-Royal Greenland bør give mange flere SIK’ere fast løn lige som medarbejderne fra Kina og Filippinerne. Helt sikkert. Og hvis jeg kunne bestemme, skulle de også have meget mere i løn, siger SIK-formand Jess G. Berthelsen.

Sidste år var 2.700 beskæftiget på Royal Greenlands 37 fabrikker og anlæg i Grønland. Det svarer til omkring 1.000 heltidsstillinger.