Royal Greenland mangler 120 medarbejdere

Nogle af de faste medarbejdere på fiskefabrikkerne løber nu så stærkt, at de kan mærke det i kroppen.

Fiskefabrikken i Maniitsoq er en af dem, der mangler folk
Offentliggjort

Royal Greenlands fabrikker på kysten mangler i øjeblikket i alt cirka 120 medarbejdere. Det skriver Royal Greenland på sin hjemmeside.

Det er især fabrikkerne i Upernavik, Uummannaq og Maniitsoq der mangler arbejdskraft, men også andre fabrikker på kysten mangler folk

På grund af den stor mangel på arbejdskraft på fabrikken i Uummannaq, er de stabile medarbejdere nu meget overbebyrdede fordi fabrikken mangler folk.

Derudover bliver al indhandling til bygderne Saattut og Ikerasak transporteret til Uummannaq, fordi de også mangler arbejdskraft i bygderne.

- Selv om vi producerer i to hold, så mangler vi stadig mange medarbejdere, hvis vi skal producere optimalt.

- Så på nuværende tidspunkt er vore stabile medarbejdere stærkt overbebyrdede, fordi de er nødsaget til at arbejde over fordi vi mangler folk. Det kan nu mærkes på deres kroppe, og de er simpelthen trætte, siger fabrikschef i Royal Greenlands fabrik i Uummannaq, Kirsten Kristensen Worm.

- Vi har ellers søgt flere medarbejdere igennem det lokale arbejdsmarkedskontor, og vi har også fået medarbejdere udefra fra Kina, Skandinavien og Østgrønland, men vi mangler stadig folk, derfor arbejder vore medarbejdere hård, for at følge med i fiskernes indhandling.

Upernavik og Maniitsoq mangler også folk

Men, det er ikke kun Uummannaq og bygder der mangler arbejdskraft. Også bygderne Aappilattoq, Innaarsuit, Tasiusaq og fabrikken i Upernavik mangler folk, oplyser fabrikschef i Upernavik, Flemming Andersen.

Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq mangler til dagligt mange medarbejdere

- Selv om vi har hentet medarbejdere fra Kina og nordjobbere fra udlandet, så mangler vi til dagligt mange medarbejdere i Maniitsoq. Derfor arbejder vore nuværende medarbejdere ekstra hård. Det er trist at vi ikke kan bemande fabrikken med lokal arbejdskraft, siger driftschef i Royal Greenland, Sten Sørensen.

Fabrikkerne i Qasigiannguit, Ilulissat og Qeqertat mangler også folk.

- Vi søgte medarbejdere igennem det lokale arbejdsmarkedskontor Majoriaq og der kom folk. Men, vi mangler stadig folk, selv om der indimellem kommer nye medarbejdere, der desværre hurtigt går igen, siger fabrikschef i Qasigiannguit, Hans Grønvold.

Fabrikschef i Ilulissat Anders Andersen oplyser, at de håber på at få løst manglen på arbejdskraft snarest.

- Vi har søgt udefrakommende arbejdskraft igennem Royal Greenlands HR afdeling i Nuuk og desuden venter vi på, at de som allerede har fået kontrakt skal komme til Ilulissat fra Filippinerne.

Den nuværende mangel på arbejdskraft på Royal Greenlands fabrikker, sker til trods for at Royal Greenlands HR afdeling i år har rekrutteret cirka 130 nye medarbejdere til at arbejde på fabrikkerne på kysten. Heraf blev de cirka 80 rekrutteret fra andre byer i Grønland, 24 Nordjobbere, 18 fra Kina og ni fra Filippinerne.

Powered by Labrador CMS