pilluarit

Royal Greenland forfremmer chef

Royal Greenland ændrer på ledelsesdiagram

På billedet ses fra venstre: Corporate Relations Director Jens K. Lyberth, den nyudnævnte koncern-HR-chef Søren Olsen Damgaard og administrerende direktør Mikael Thinghuus
Offentliggjort

Nuværende HR- og akademichef Søren Olsen Damgaard forfremmes den 1. juni til koncern-HR-chef i Royal Greenland.

- Forfremmelsen af Søren Olsen Damgaard og dermed placeringen af ansvaret for koncern HR-chef i Grønland sker som en naturlig konsekvens af Royal Greenlands Nordatlantiske strategi, skriver Royal Greenland i en pressemeddelelse.

I dag - efter frasalget af fabrikken i Wilhelmshaven - befinder de fleste af Royal Greenlands ansatte sig i Grønland. Royal Greenland har derfor besluttet, at ledelsen af koncernens HR-funktion i fremtiden skal ligge i Grønland.

Søren Olsen Damgaard, der blev ansat i sin nuværende stilling den 1. januar 2013, har arbejdet inden for HR-området i mere end 10 år. Som Royal Greenlands koncern HR-chef vil han have ansvaret for implementeringen af hele koncernens HR-politik.

Søren afløser Torben Reimer, som har valgt ikke at flytte med stillingen til Grønland. Torben vil indtil sin fratrædelse den 30. september bistå Søren med overflytningen af opgaver.

Det fremtidige ansvar for koncern HR bliver pr. 1. juni placeret under Corporate Relations Director Jens K. Lyberth til hvem den nye koncern HR-chef vil referere.

Powered by Labrador CMS