Containerhåndtering

Royal Arctic Line hæver kvaliteten men er ikke i mål

I den seneste kvalitetsmåling fra Royal Arctic Line har man for anden uge i træk reduceret fejlbehandlingen af contatinere, så den kun udgør en fejlprocent på 0,5.

Umuarsuaateqarfiup sapaatip-akunnera 30-mi containerit tallimat kukkusumik suliarisimavaat.
Offentliggjort

Det har givet erhvervslivet alvorlige problemer, at Royal Arctic Line ikke har haft styr på fragten af containere i forbindelse med indkøring af et nyt it-system.

I ugerne 26 til 28 havde man op til 61 contatinere, som på den ene eller anden måde enten var fejllastet, ikke lastet eller blevet losset, selv om de ikke skulle.

Nu ser det imidlertid ud til at lysne, idet den seneste kvalitetsmåling for anden uge i træk viser, at man igen er kommet ned på fem containere, som er fejlhåndteret.

Royal Arctic Line oplyser, at man fortsat har stor fokus på at få dokumentationen på plads inden og efter skibsanløb og nye procedurer ser ud til at tage effekt.

Powered by Labrador CMS