Annonce
Risiko for ustabil internet og telefon i nat
I forbindelse med klargøring til det store Mobile First-projekt gennemfører Tele-Post en kortvarig strømafbrydelse natten til i morgen
I nat, onsdag, 23. maj er der planlagt en kort strømafbrydelse, som vil ske på et tidspunkt mellem klokken 02:00 og 06:00 på Tele-Posts hovedkontor i Nuuk.
Annonce
Strømafbrydelsen betyder, at der er en øget risiko for at internet, telefoni og flere andre af vores netværk vil køre på reservestrøm eller kan blive afbrudt kort i dette tidsrum. Tele-Post gør opmærksom på, at risikoen også gælder tjenester som f.eks. kystradioen.
Tidligere på året gennemførte Tele-Post en lignende opgave uden de store problemer, og selskabet har ikke nogen forventning om, at der heller denne gang vil være uforudsete konsekvenser.
Der er i øvrigt ikke planer om andre store strømarbejder, som kan påvirke mange kunder, i år.