Royal Greenland

RG-direktør: Uden arbejdskraft ingen produktion

Direktør i Royal Greenland, Jens K. Lyberth, ser ingen anden mulighed end at importere asiatisk arbejdskraft for at sikre en grundstamme af medarbejdere, der kan sikre, at hjulene altid kan holdes i gang på fabrikkerne.

- Når vi har investeret mange penge, er det også nødvendigt, at der kommer nogle fisk igennem, siger Jens K. Lyberth, Royal Greenland.
Offentliggjort

Jens K. Lyberth optræder i denne uge i avisen AG i Ugens Krydsild, hvor emnet er udenlandsk arbejdskraft.

Udgør fire procent

Direktøren for Corporate Relations i Royal Greenland oplyser, at asiaterne udgør cirka fire procent af antallet af årsværk i hele virksomheden, som omregnet til helårsarbejdspladser har 1.400 ansatte i Grønland.

Han forklarer, at der er ønsker om, at virksomheden forædler fiskene, så meget som overhovedet muligt for derved at skaffe beskæftigelse.

Grundstamme

- Når vi har investeret mange penge, er det også nødvendigt, at der kommer nogle fisk igennem. Og kan vi ikke skaffe arbejdskraft, kan vi ikke producere. Når vi ikke kan skaffe arbejdskraft, kan fiskerne ikke komme af med deres fisk, og de medarbejdere, der meget gerne vil have arbejde, får det heller ikke, fordi produktionen ikke kører kontinuerligt. Så er der folk, der ikke kommer på arbejde, og det rammer alle. Men får vi en grundstamme, ikke kun af kinesere og i fremtiden filippinere, men også folk via Nordjob-ordningen og de rigtige gode lokale medarbejdere i Maniitsoq, kommer der fisk igennem. Så kan fabrikken køre, og det er en af betingelserne for at vi kan drage nytte af vores investeringer, understreger Jens K. Lyberth over for avisen AG.

Spørgsmål, der går tæt på

AG har stillet direktøren en lang række spørgsmål. Blandt andet:

  • Har grønlændere en for lav arbejdsmoral?
  • Hvorfor asiater – der er jo trods alt arbejdsløse grønlændere?
  • Kan I godt forstå, hvis mange synes, at importen af asiatisk arbejdskraft er noget mærkeligt noget?
  • Det som oftest fremføres som løsningen, er jo at betale bedre. Hvad stopper jer fra det?

Få svarene

Få alle svar fra direktøren i avisen AG, som du kan få adgang til via linket herunder:

Powered by Labrador CMS