Rekordår for Royal Greenland

Resultatet efter skat er 72 procent bedre end året før og ligger markant over forventningen til året. Det bedste resultat nogensinde

s regnskab viser det bedste resultatet nogensinde. Genrefoto Royal Greenland
Offentliggjort

- Vi er oprigtigt glade for udviklingen i Royal Greenland. Royal Greenland er nu en sund og stærk virksomhed på grund af det store og dygtige arbejde, vores medarbejdere har gjort. Hertil kommer selvfølgelig, at vi i vores salgsarbejde har formået at få det maksimale udbytte ud af den gunstige markedsudvikling, der har været for vores grønlandske varer. Markederne for vores produkter har været gunstige og vi har evnet at udnytte de muligheder, vi har identificeret, siger Mikael Thinghuus, administrerende direktør hos Royal Greenland.

Udtalelsen kommer i forbindelse med offentliggørelsen af Royal Greenlands regnskab, der viser de bedste tal i selskabets historie.

Resultatet efter skat er 136 millioner kroner ,og omsætningsvæksten er på fem procent. Resultatet før skat udgør 180 millioner DKK mod 131 millioner kroner sidste år.

- Vi vil bruge resultatet som et fundament for Royal Greenlands videre udvikling. I ledelsen og bestyrelsen vil vi hen imod sommeren gennemføre et strategiarbejde, hvis vigtigste formål er at sikre, at Royal Greenland skaber muligheder for fortsat vækst, samtidig med at selskabets risiko for dets ejer, det Grønlandske Selvstyre, reduceres yderligere. Hvis værdien af landets levende naturressourcer skal maksimeres, kræver det en solid salgsmaskine i alle væsentlige internationale markeder. Som ejet af hele det grønlandske samfund, er Royal Greenland den naturlige spydspids for at sikre, at samfundet får størst mulig indtægt af ladets levende ressourcer, siger Mikael Tinghuus.

Desuden er der afsat 3,6 millioner kroner i udbytte af årets resultat, og så er gælden nedbragt med 174 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS