juletrafik

Rejsende til Uummannaq når frem juleaftensdag

Air Greenland har opsat ekstra flyvninger til både Uummannaq/Qaarsut og Qeqertarsuaq juleaftensdag. Få overblik over Air Greenlands juletrafik for resten af landet

Offentliggjort

Tirsdagens ustabile vejr i Qeqertarsuaq har forsinket helikopteren og udsat flyvningen til onsdag på grund af dårligt vejr.

Ifølge Air Greenlands tidligere meldinger tirsdag, kunne én passager fra Kulusuk til Uummannaq, som nåede Ilulissat i dag tirsdag, først nå frem til Uummannaq på mandag.

Nu meddeler Air Greenland, at der er opsat ekstra flyvninger i morgen onsdag, juleaftensdag, til både Uummannaq/Qaarsut og Qeqertarsuaq.

- Det betyder, at den passager, som ellers skulle blive i Ilulissat til mandag, kommer til Uummannaq i morgen, onsdag, med den sidste post og fragt, oplyser Air Greenland.

Læs: Ustabilt vejr forsinker Qeqertarsuaq-beflyvning

Til gengæld er al flyvning i dag, tirsdag, til og fra Qeqertarsuaq udsat til i morgen, onsdag, på grund af dårligt vejr, hvor der i stedet er opsat nye flyvninger.

- Piloter, kabinepersonale, mekanikere og lastefolk arbejder derfor på livet løs for at få vores passagerer frem til jul, meddeler Air Greenland.

Her er den foreløbige overblik over Air Greenlands juletrafik i resten af landet:

  • I Upernavik flyves de sidste passagerer til Nuussuaq og Kullorsuaq i dag, tirsdag, og i morgen, onsdag.
  • De sidste passagerer mellem Kulusuk/Tasiilaq og Nuuk flyves frem tirsdag.
  • Én passager fra Nuugaatsiaq når ikke frem til København på grund af vejret og forsinkelser. Vedkommende har valgt at aflyse rejsen.
  • Fire fragtflyvninger i Sydgrønland flyves i dag, tirsdag.
Powered by Labrador CMS