fiskerilov
Rejeseminar har skabt optimisme
Arrangørerne af et to-dages rejeseminar, hvor den nye omstridte fiskerilov var omdrejningspunktet, var bagefter glade og øjner håb forude.
KNAPK og Grønlands Erhverv har ført en storstilet kampagne imod det fiskerilovsforslag, som netop nu er i høring. Torsdag og fredag deltog knap 50 personer – deriblandt flere fra Naalakkersuisut – og konklusionen er, at dialog fremmer forståelsen. Det er i hvert fald de to organisationers håb.
Kruse tilfreds
Naalakkersuisoq Karl Kristian Kruse fra Fangst og Fiskeri var også tilfreds med seminariet.
- Vi fik mulighed for at høre om forskellige problemstillinger. Nu ser jeg frem til at få høringssvarene. Så må vi se, om der er grundlag for at revurdere loven, som den ligger nu, siger Karl Kristian Kruse til Sermitsiaq.AG.
Bestyrelsesformanden for såvel Grønlands Erhverv som Polar Seafood, Henrik Leth, håber, at seminariet og de mange høringssvar får politikerne til at putte lovforslaget ned i en skuffe, så en arbejdsgruppe kan komme i gang med at udforme en ny fiskerilov, der favner nogle af de pejlemærker, som det nuværende forslag indeholder, men uden de økonomiske konsekvenser, som flere har advaret imod.
Fartøjer og ejerskab
- Hvor mange fartøjer er der brug for? Det er ganske givet ikke flere, men derimod færre, sagde Henrik Leth.
- Hvis det handler om at sprede ejerskabet til kvoterne, så må vi se på det. Det vigtigste er, at usikkerheden er gift for fiskerierhvervet. Den nuværende utryghed og de mørke skyer skal vi have fjernet, sagde Henrik Leth.
Netop trygheden var også det, som Henrik Sandgreen, KNAPK-formanden, slog på, da han skulle evaluere seminariet.
Økonomiske konsekvenser
Han henviste til indlægget fra bankdirektør Martin Kviesgaard, Grønlandsbanken, som forudså større indskud og kortere afdragsperioder inden for fiskerierhvervet.
Fristen for at indlevere høringssvar er den 18. september.