Reje-bekendtgørelsen skaber problemer

Efter at den nye fiskerilov trådte i kraft i begyndelsen af året, blev der indarbejdet en række bekendtgørelser efter høring, hvilket viser, at fiskeriloven er blevet hastet igennem i stedet for at være færdig, sagde formanden for Grønlands Fisker- og Fangerorganisation, KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen tidligere til Sermitsiaq.

Han påpegede også, at det er et spild af tid, at man har indarbejdet en række vigtige bekendtgørelser i fiskeriloven, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for mange fiskere.

Blandt de nye regler er en bekendtgørelse fra Selvstyret om tekniske forbedringer i fiskeriet, der trådte i kraft i år, og som ifølge virksomhedens ejere har forhindret Isortaq Trawl ApS i Ilulissat i at købe en ny trawler til kystnært fiskeri.

Bekendtgørelsen sætter en stopper 

Ifølge bekendtgørelsen må fartøjer med en totallængde på over 40 meter eller en bruttotonlast på over 1.000 ikke fiske efter rejer inden for 3 sømil fra grundlinjen i Sisimiut-området og i Diskobugten, og inden for de nævnte områder må rejefiskeriet ikke foregå med produktion om bord på fartøjet, men skal foregå med landgående forarbejdningsanlæg. Fartøjer, der har en produktionstilladelse i Diskobugten, vil blive godkendt ved at få tildelt en fortsat fiskerilicens i området med det pågældende fartøj, indtil bekendtgørelsen træder i kraft. Men hvis aktøren skifter fartøj eller ikke har en tidsbestemt licens til fartøjet, vil licensen gå tabt, fremgår det blandt andet af bekendtgørelsen om rejefiskeri.

Isortaq Trawl ApS i Ilulissat har tre trawlere til kystnært rejefiskeri, og da de forældede og ikke længere er i brug, ønsker ejerne at erstatte dem med en moderne, større trawler med en større fiskefabrik - men en bekendtgørelsen sætter en stopper for det, siger direktør Sofie Sandgreen.

Hvor er de politiske løfter?

Isortaq Trawl ApS’ ejere har ventet på fiskeriloven i mange år, og da den trådte i kraft i begyndelsen af det nye år, var det en meget positiv udvikling, men i løbet af foråret blev der udstedt en række bekendtgørelser, og denne bekendtgørelse, fremhæver Sofie Sandgreen, er en stor hindring for, at Isortaq Trawl kan få en kystnær rejetrawler.

- Ifølge bekendtgørelsen kan de kystnære kvoter for vores tre trawlere ikke overføres til den nye trawler, som vi er ved at anskaffe, da den kun kan fiske rejer i det åbne hav.

- Dette lukkede døren for os til at få en ny kystnær rejetrawler, siger han.

I forbindelse med valgkampen til Inatsisartut i Ilulissat sidste år spurgte Sofie Sandgreen alle partierne, hvem der vil arbejde for at ændre på bekendtgørelsen. Alle partierne sagde dengang, at de ville arbejde for en løsning på problemet, men indtil videre har man ikke hørt noget om, at der bliver gjort noget politisk, siger Isortaq Trawls direktør.

Ventetiden vil blive dyr

Ifølge Isortoq Trawls medejer Hans Sandgreen er det i øjeblikket meget dyrt at skifte trawler, så det er kun muligt at få en ny, hvis økonomien tillader det.

- Vi er mest interesseret i at få en trawler med en fabrik, men planen er nu blevet kraftigt forsinket, hvilket gør det dyrere og dyrere med tiden.

- Hvis bekendtgørelsen ikke ændres, kan det kystnære rejefiskeri blive urentabelt, og vi kan ikke gennemføre vores plan, siger han.

Rejeselskabet Isortaq Trawl ApS driver blandt andet Hotel Nuka, Café Nuka, Restaurant & Bar Iluliaq og Café Iluliaq.

Undersøgelse i gang 

Det er endnu ikke muligt at sige noget om, hvilke ændringer der skal foretages i fiskeriloven, da det stadig er under forberedelse at foreslå ændringer eller tilføjelser til loven, oplyser naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning Peter Borg, Demokraterne, til Sermitsiaq.