erhvervsuddannelse

Råstofskolen på banen

KTI har fået en multibane og den blev mandag taget i brug af første års eleverne på Råstofskolen

Råstofskolen, multibanen, Sisimiut, fodbold
Fodboldkamp på KTIs nye multibane i Sisimiout mandag. Spillerne havde sikkerherdshjelme på. RåstofskolenUddannelsesleder på Råstofskolen, Hans Hinrichsen var dom mer i kampen mellem rødt og hvidt hold. RåstofskolenMål, rødt hold har scoret. Det skabte selvfølgelig glæde på holdet. Råstofskolen
Offentliggjort

Mandag den 18. august tog 1. årseleverne af minesvende og maskinentreprenører på Råstofskolen kampen op på den nye multibane ved KTI i Sisimiut. KTI er forkortelsen af det nye navn på den sammenlagte erhvervsuddannelse, som tidligere var delt i Bygge- og Anlægsskolen og Jern- og Metalskolen. Det nye navn er Kalaallit Teknikimik Ilinniarfik og Råstofskolen er en del af denne uddannelse.

Skolen har pålagt idræt som en del af undervisningen, da deres kommende job kræver en god fysisk form, oplyser skolens informationsmedarbejder Maria Hasselgaard.

Sikkerheden er altafgørende i uddannelsen og ikke mindst i spillet. Derfor bar de to hold røde og hvide sikkerhedshjelme. Hjelmene fik dog en flyvetur, når der skulle nikkes til bolden til stor morskab for alle.

Uddannelseschef Hans Hinrichsen fik æren af at være dommer af slaget, hvor der blev kæmpet med næb og kløer med højt humør. Rødt og hvidt hold demonstrerede fine fodboldtalenter samt fair play, oplyser Maria Hasselgaard i en pressemeddelelse.

Efter en tæt og intens kamp endte den 19 – 15 til det røde hold efter en spændende 2. halvleg. Allerede inden det sidste pift var fløjtet, ventede byens børn på, at banen blev ledig, så de kunne komme i gang med deres fodboldkampe.

Bagefter kunne der holdes fortjent fyraften.

Det vil være stor hjælp for Råstofskolen og eleverne, hvis et firma ville sponsorere træningstøj. Det er muligt at få jeres firmanavn på en banner, tilføjer Maria Hasselgaard i sin pressemeddelelse .

– Dermed får eleverne større mulighed for at udnytte den nye multibane fuldt ud og samtidigt gavne deres sundhed, vurderer hun.

Powered by Labrador CMS