Råstoffer: Selvstyret får kritik i stor analyse

Så enkelt formulerer Grønlandsbanken sin kritik i den samfundsøkonomiske analyse, der vedrører råstofsektoren, som banken forleden offentliggjorde i forbindelse med årsregnskabets fremlæggelse.

Øget risiko

- Det øger selskabernes risiko, hvilket reducerer investorernes villighed til at investerer i efterforskning i Grønland, skriver banken, der henviser til det internationalt anerkendte medie Mining Journal, der har lavet en global lande-benchmarking af vilkår for at drive minevirksomhed.

Rapporten hedder World Risk Report og konkluderer ifølge banken følgende:

- Ud af 14 europæiske lande, er det kun i Grønland (og i Bulgarien), at det juridiske regelværk målt på objektive data, er bedre gearet til at fremme mineaktiviter end den praktiske anvendelse heraf. For de resterende europæiske minelande er det omvendt; her er minelovgivningen værre på papiret end i praksis, står der i bankanalysen.

Opfordring fra banken

Det får banken til at komme med følgende opfordring:

- Selvstyret bør derfor forbedre myndighedsbehandlingen. Det er væsentligt, at industrien oplever, at kritikken reelt adresseres af Naalakkersuisut, og at der foretages synlige og reelle ændringer, der gør det mere attraktivt, gennemsigtigt og troværdigt at investere i Grønland, skriver banken og nævner fire indsatsområder.

Indsatsområder

• Bedre problemløsning
• Gentænk Governance
• Reducér usikkerhed
• En ny mineralstrategi

Departementschef Jørgen T. Hammeken-Holm oplyser til Sermitsiaq.AG, at man kan nikke genkendende til kritikpunkterner, som Grønlandsbanken fokuserer på.

- Derfor arbejder vi stærkt på at forbedre vores regler og procedurer hele tiden, som en naturlig udviklingsproces, oplyser departementschefen, der ikke er så overrasket over kritikken.

- Det er ikke umiddelbart overraskende, at vi i sammenligning med lande, som i praksis har udført myndighedsbehandling af råstofaktivitet i stort omfang og igennem mange år, falder lidt bagud. Råstofmyndigheden er en forholdsvis lille administration og har reelt kun en erfaring at trække på fra 1998, hvor administrationen blev flyttet fra Danmark til Grønland, oplyser Jørgen T. Hammeken-Holm, der imidlertid gør opmærksom på, at Råstofdirektoratet anvender mange ressourcer på ekstern juridisk, teknisk og økonomisk hjælp fra eksperter.

Silopræget myndighedsbehandling

Myndighedsbehandlingen vurderes af Grønlandsbanken til at være silopræget, hvilket vanskeliggør en mineansøgning.

- I enhver større organisation sker der løbende udvikling af, hvordan tingene ønskes at blive udført. Der har været en naturlig udvikling af organiseringen af den samlede Råstofmyndighed, som for nuværende inkludere mindst tre departementer. Samspillet mellem disse tre adskilte myndigheder er vigtigt for at tingene kan løses. Dog skal det jo også respekteres, at der er adskilte myndigheder, som har ret og pligt til at vurderes sagerne, forklarer Jørgen T. Hammeken-Holm og understreger, at organisationen i Selvstyret er politisk valgt.

Han oplyser til Sermitsiaq.AG, at de tre departementet (råstof, erhverv og miljø, red.) har indført jævnlige briefinger internt for at optimere processerne. Desuden er det lykkedes at minimere sagsbehandlingstiden inden for de forskellige ansøgningskategorier, når det gælder råstofprojekter.