fratrådt topchef

Ramsdal om Carsten F. Hansen: Det vil vi helst ikke svare på

Rekrutteringsfirmaet mener, det har levet op til sin del af aftalen med selvstyret

Rekrutteringsfirmaet Ramsdal mener, at selvstyret forsøger at tørre ansvaret af på firmaet i forbindelse med ansættelsen af Carsten F. Hansen. Han sad som bekendt kun sad to dage i sit job som departementschef for Finanser og Indenrigsanliggender
Offentliggjort

Blev der også givet et vink med en vognstang fra Formandens Departement, da Bedømmelsesudvalget skulle pege på den politisigtede Carsten Frank Hansen, som efterfølgeren efter den fyrede chef for Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Jan H. Lynge Petersen?

Meget kan tyde på det, for til Radioavisen siger rekrutteringsselskabet, Ramsdal A/S, at selvstyret forsøger at tørre sit ansvar af på rekrutteringsvirksomheden.

Direktøren vil nemlig ikke svare på, om Carsten Frank Hansen blev ansat på baggrund af firmaets research, eller fordi han blev anbefalet fra Formandens Departement:

- Var det jeres indstilling, at Carsten Frank Hansen skulle have jobbet?, spørger knr.gl direktør Karl-Erik Ramsdal Nielsen.

- Det vil jeg helst ikke svare på, siger han til Radioavisen og tilføjer, at han mener, at selskabet har levet op til sin del af aftalen.

Carsten Frank Hansen fratrådte efter kun to dage på posten, da det kom frem, at han er sigtet for mandatsvig i forbindelse med sit tidligere arbejde som afdelingsleder som filialdirektør i Danske Andelskassers Banks afdeling på Fyn. Ifølge politianmeldelse har han påført banken et tab på 335.000 kroner.

Ifølge akter, som KNR har fået indsigt i, kunne der ikke sættes flueben ved de krav, der blev stillet til den kommende chef for Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender. På trods af det blev Carsten Frank Hansen valgt og ansat blandt syv kandidater til jobbet.

Læs alle Sermitsiaq.AG’s artikler om Carsten Frank Hansen-skandalen

Powered by Labrador CMS