Annonce
RAL øger fragt-tillæg markant
1. maj stiger olie- og valutakurstillægget til 23,25 procent, oplyser Royal Arctic Line.
De stigende energipriser på verdensmarkedet betyder endnu en prisstigning på fragt til Grønland via søvejen.
Annonce
Royal Arctic Line hæver igen det såkaldte olie- og valutatillæg - denne gang fra 14,92 procent til 23,25 procent.
- Justeringen af satsen betyder, at hvis søfragt og håndtering koster 2.000 kroner, så skal der betales 465 kroner i olie- og valutatillæg, skriver Royal Arctic Line på sin hjemmeside.
Det er en stigning på 165 kroner i forhold til det nuværende tillæg. Det svarer til, at tillægget stiger 55 procent.
Tillægget blev også hævet per 1. april, og dermed stiger tillægget altså igen efter én måned. Tilbage i december var tillægget på 6,3 procent.