Attup Uummannaa

Radiokædenedbrud: Helikopter sendt af sted

Helikopter med teknikere skal reparere nedbrudt radiokædestation

Strømnedbruddet har blandt andet betydet, at internetforbindelsen er nede i området
Offentliggjort

Strømsvigtet på radiokædestationen Attup Uummannaa betyder stadig, at området mellem Attu og Nuugaatsiaq er kommunikationsmæssigt afskåret fra omverdenen, oplyser Tele-Post.

En løsning på problemet er dog på vej, da en helikopter med teknikere lettede fra Ilulissat klokken 10.00 for at udbedre problemerne.

Endnu ikke overblik
- Da strømsvigtet også påvirker vores overvågningsudstyr i området, har vi ikke det fulde overblik over radiokædestationens tilstand. Derfor er det afgørende for at løse problemet, at teknikerne er fysisk til stede på radiokædestationen, oplyser teknisk driftschef Kim Hammond Zinck i en pressemeddelelse.

Mange tjenester nede
Strømsvigtet betyder, at kunder mellem Attu (syd for Aasiaat) og Nuugaatsiaq (nord for Uummannaq) ikke har adgang til 2G, 3G, 4G, bredbånd samt radio- og TV. Kyst- og flyradio er ligeledes ramt af strømsvigtet.

Læs også: Tele-Post har strømproblemer på radiokæden

Powered by Labrador CMS