Annonce
Rådet for Menneskerettigheder retter løftet pegefinger mod Naleraq
Debatten om hvem der er grønlænder går i forskellige spor. Det mener menneskerettighedsinstitutioner i landet. Institutionerne mener nemlig, at Naleraq blander national identitet, etnicitet og statsborgerskab sammen og opfordrer til, ikke at komme med forvirrende udtalelser om fakta og definitioner.
Hvem er grønlænder? Det vil Naleraq sætte en definition på og har derfor sendt forslag til forespørgselsdebat til Inatsisartut, som skal drøftes til forårssamlingen.
Annonce
Nu går menneskerettighedsinstitutionerne ind i debatten. Institutionerne kommer nemlig med en løftet pegefinger til partiet, da institutionerne mener, at partiet blander fakta og definitioner sammen.
- Der er for det første stor forskel på national identitet og statsborgerskab, og Naleraq ser ud til at blande national identitet, etnicitet og statsborgerskab sammen i deres debatindlæg. Vi mener, at man i fremtidige debatindlæg bør være påpasselig med ikke at komme med forvirrende udtalelser, hvor man blander fakta og definitioner, det skriver Grønlands Råd for Menneskerettigheder.
Det er både MIO, Tilioq, Nali – Grønlands Ligestillingsråd og Rådet for Menneskerettigheder, som opfordrer partiet til at stoppe med at blande tingene sammen. Institutionerne understreger også, at ingen skal være i tvivl om at rettighederne gælder for alle.
- Ifølge FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheders artikel 15, har enhver ret til en nationalitet, ligeledes må ingen vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.
- Grønland er omfattet af adskillige FN-konventioner vedrørende menneskerettigheder, herunder konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (CCPR), i artikel 26 står det tydeligt at uanset din nationale eller sociale herkomst har du ret til din nationalitet, og ret til at skifte den uden at blive diskrimeret mod. Det skriver menneskerettighedsinstitutionerne.
Der skal være plads til alle
Debatten om hvem der er grønlænder er også blevet aktuel hos en studerende i Canada, der ikke kan bevise at hun er inuk. I hendes pas, står der nemlig, at hun er dansk, men da begge hendes forældre er grønlændere betragtes hun som Inuk i Canada. Rådet for Menneskerettigheder i landet gør opmærksom på at der ikke er lov om etnicitet her i landet.
- På intet sted i Loven om Grønlands Selvstyre bliver etnicitet nævnt, vi skal gøre plads til alle i vores samfund, uden at hindre grønlandske borgere fra at udøve deres religion eller sprog. Etnisk grønlænder eller ej.
- Hvis vi tager et kig på andre stater, kan vi f.eks. se at man i Storbritannien skriver følgende: ”Din nationale identitet er, hvad du mener, at den er. Din nationale identitet kan være det eller de lande, hvor du føler, du hører til eller tænker på som dit hjem. Det afhænger ikke af din etniske gruppe eller statsborgerskab.”