Råd: Jobfradrag er en dårlig lappeløsning

Økonomisk Råd stiller flere spørgsmålstegn ved den model til beskæftigelsesfradrag, som Naalakkersuisut har fremsat på Efterårssamlingen.

Offentliggjort

Det skal kunne betale sig at arbejde. Ud fra den device skal der skabes et større incitament for at få ledige ud på arbejdsmarkedet.

- Der er stort behov for at styrke incitamenterne til at være i beskæftigelse og en aktiv arbejdsmarkedspolitik med fokus på at styrke jobsøgningen. Det fremlagte forslag til et beskæftigelsesfradrag lider imidlertid af en række problemer, fastslår Økonomisk Råd.

Ikke attraktivt nok

Rådet tvivler på, at fradraget vil være attraktivt nok, når udbetalingen af fradragsgevinsten først opnås året efter, at man har været i beskæftigelse.

- Den enkelte ledige vil derfor ikke ved overgang til beskæftigelse umiddelbart opleve nogen stigning i rådighedsbeløbet, og det er usikkert, om en sådan ”fremtidig gulerod” vil øge incitamentet til at være i beskæftigelse, påpeger Økonomisk Råd.

Det konstaterer også, at beskæftigelsesfradraget langt fra er selvfinansierende, men derimod vil koste Landskassen 50 millioner kroner årligt. Med det tørreste blæk skriver Økonomisk Råd:

- Strukturreformer bør både styrke beskæftigelsen og de offentlige finanser.

Ikke behov for lappeløsninger

- I det perspektiv er den konkrete udformning af beskæftigelsesfradraget dyr og ikke præcist målrettet, da mange allerede beskæftigede også vil få fradraget. Det er ikke hensigtsmæssigt med lappeløsninger, men derimod behov for en sammenhængende reform for at løfte udfordringen med at tilgodese sociale hensyn og gøre flere selvforsørgende, skriver rådet, der i stedet fastslår, at ”der er behov for en større sammenhængende reform af det sociale sikkerhedsnet”.

Powered by Labrador CMS