strategi

Qujaukitsoq: Visit Greenland må ikke arbejde udenom Naalakkersuisut

Naalakkersuisoq for erhverv, Vittus Qujaukitsoq (S), løfter pegefingeren over for Visit Greenland for at have lavet sin egen turismestrategi, selvom selvstyret blev færdig med sin i foråret

– Jeg vidste ikke, at der har været andre undersøgelser end Rambølls. Men hvis Visit Greenland ligger inde med andre oplysninger end vore, bør de rette henvendelse til mig og ikke fremlægge dem gennem pressen, siger en skeptisk naalakkersuisoq, Vittus Qujaukitsoq
Offentliggjort

- Visit Greenlands opgave er at rådgive Naalakkersuisut om turisme. De kan ikke arbejde med noget udenom Naalakkersuisut, men skal arbejde efter vore planer for udvikling af turismen, siger naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked og handel, Vittus Qujaukitsoq (S).

Han sidder med rynker i panden fredag eftermiddag sidste uge kort efter den vellykkede 2. behandling af Naalakkersuisuts forslag om etablering af fem besøgscentre og turismeanlæg, som flertallet i Inatsisartut har vedtaget og indstillet til 3. behandling.

Læs: Hæder til grønlandsk turisme

Egen strategi
Men glæden blev kortvarig, da det gik op for ham, at Visit Greenland for nylig har lavet 'Turismestrategi 2016-2019, Visit Greenland', selvom Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel udgav selvstyrets nationale sektorplan for turisme 2016-2020 'Turismeudvikling i Grønland - hvad skal der til?' i løbet af foråret.

Den administrerende direktør i Visit Greenland, Anders Stenbakken, mener til gengæld, at det er nødvendigt for et aktieselskab som deres at lave sin egen strategi.

Og selvom den tager udgangspunkt i den nationale sektorplan mener han, at deres er mere specifikt og har nyere tal i forhold til selvstyrets, da det statistiske materiale er indsamlet i samarbejde med Mittarfeqarfiit og Grønlands Statistik.

Læs: Turistmekka om hjørnet

Ejerne skal respekteres
- Alle turistråd i verden udarbejder en turismestrategi. Det er kun naturligt, at vi laver vores egen. Forskellen er blot, at vi uddyber og supplerer den nationale strategi, siger han.

Men den forklaring er ikke nok for naalakkersuisoq:

- Visit Greenland har selvfølgelig en bestyrelse med et mandat til at uddelegere nogle opgaver til de ansatte. Men det er Naalakkersuisut, der har rollen som ejere, og det skal man respektere.

Går ikke med to retningslinjer
Han mener ikke, at det er på sin plads, at der nu foreligger to strategier fra det offentliges side.

- Jeg kan slet ikke forestille mig, at der kan arbejdes med udviklingen af turismesektoren med udgangspunkt i to retningslinjer, siger han.

Læs: Grønland på fornem Lonely Planet top-10 liste

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS