QAK-formand Henrik Sandgreen: Fiskeriorganisationer skal være politisk uafhængige
Det er ifølge Henrik Sandgreen vigtigt at sikre, at politiske partier ikke får adgang til fiskeriorganisationernes daglige arbejde.
- Det kan ikke tænkes, at vi ansætter nogen, der har direkte relationer til bestemte partier. Men hvis vi ansætter en profil, der tidligere er kendt i den politiske arena, men som passer ind i vores i vores visioner og målsætninger, skal vi igennem ansættelseskontrakten sikre fuldstændig neutralitet under vedkommendes virke i organisationen, siger Henrik Sandgreen, som er formand for landsorganisation af fiskere af skaldyr og andre fiskearter, Qaleralualinniat Aalisagarniallu Kattuffiat, QAK.
Leiff Josefsen
Det afstedkom store reaktioner fra Grønlands
største fisker- og fangerorganisationens, Kalaallit Nunaani Aalisartut
Piniartullu Kattuffiat, KNAPK´s bagland, da tre nøglepersoner i organisationen
stillede op til Inatsisartut-valget i foråret. Medlemmerne mente blandt andet, at
det utrygt og upassende, at ledende figurer i organisationen var tilknyttet et
bestemt politisk parti, og at dette potentielt kunne føre til splittelse blandt
medlemmerne og fiskerierhvervet.
Derudover stillede direktøren for
Sinerissap Qanittuani Aalisartut Piniartullu Kattuffiat, SQAPK, der har
hovedbase i Ilulissat, også op til Inatsisartut-valget.
Ingen politiske forbindelser
Det er vigtigt, at fiskeriorganisationerne er politisk uafhængige netop i denne
tid, hvor den nye fiskerilov, der er trådt i kraft ved årsskiftet, stadig er
under udarbejdelse. Det kræver, at fiskerierhvervet står samlet som én enhed,
mener Henrik Sandgreen, som er formand for den tredje fiskeriorganisation i
Grønland, landsorganisation af fiskere af skaldyr og andre fiskearter,
Qaleralualinniat Aalisagarniallu Kattuffiat, QAK.
Ifølge Henrik Sandgreen, der også har været
formand for KNAPK i otte år, må man ikke have et ledelsesansvar i QAK, hvis man
er tilknyttet et bestemt parti og man skal træde ud af organisationsledelsen,
hvis man vælger at stille op til Inatsisartut- eller Folketinget.
- Vi ønsker ikke, at vores
organisation, hvis medlemmer blandt andet består af udenskærs fiskere,
heriblandt rejefiskere, skal ledes af personer, der har politiske ambitioner og
relationer, siger han.
Kan påvirke arbejdet
Han fastslår, at man i tidligere år har set flere eksempler på, at ledelsesfigurer
i foreninger og organisationer, har enten direkte eller indirekte relationer
til politik.
- Det er netop for at undgå den slags
situationer, at vi så vidt muligt har sat begrænsninger for, at ledelsen og
bestyrelsen ikke skal have politiske forbindelser. Vi er bekendt med, at
partierne har mulighed for at påvirke organisationernes arbejde via deres
politiske forbindelser med personer, der har lederpositioner i organisationerne.
Vi vil på den måde sikre, at QAK ikke bliver formet af bestemte partipolitiske
målsætninger, siger Henrik Sandgreen.
Ømtåleligt emne
Der skal være plads til, at alle partier og alle
aktører indenfor fiskeriet, kan føre dialog med QAK, fastslår Henrik Sandgreen.
- Fiskeriet bliver et yderst
ømtåleligt emne, når man blander politik ind i det. Derfor skal partineutralitet
i QAK give plads til alle meninger i debatten om fiskeriet. Mine egne
erfaringer i min tid som formand for KNAPK viser, at det kan blive
problematisk, når ledende figurer i organisationens bestyrelse eller
administration, har relationer til bestemte partier.
- Vi har blandt andet oplevet, at
én eller flere fiskere og fangere, der samtidig har virke i politik, sidder i
forskellige udvalg, der hører ind under KNAPK, og når det sker opstår et
habilitetsspørgsmål, som vi måtte håndtere. Der findes derfor eksempler på, at
nogle medlemmer sætter spørgsmålstegn ved, at der sidder nogen, der har
relationer til bestemte partier, siger han.
Henrik Sandgreen blev væltet som formand
for KNAPK i efteråret 2021, hvorefter QAK blev stiftet i februar 2022.