Royal Greenland
Produktionsrigt år i Paamiut
Nye produktioner af stenbiderrogn og torskefileter har haft stor indflydelse på fabrikkens produktion og har øget beskæftigelsen i byen
Fabrikschefen Ilannguaq Abrahamsen i Royal Greenlands fiskefabrik i Paamiut er godt tilfreds med fabrikkens resultater i 2015.
Nye produktioner af stenbiderrogn og torskefileter har haft stor indflydelse på fabrikkens produktion. Og beskæftigelsen er blevet forøget i den forgangne år.
Det skriver Royal Greenland på deres hjemmeside.
Læs: Thinghuus beroliger canadier: Vi er de bedste
Stor aktivitet
Fabrikschefen oplyser samtidigt, at der har været mere aktivitet i 2015 i forhold til 2014. Fiskefabrikken startede med at producere færdigvarer af stenbiderrogn i foråret, og i juni 2015 startede fabrikken med at filetere torsk som et nyt produkt.
- Normalt bliver arbejdsopgaverne færre om efteråret, men trawlere indhandlede torsk til fabrikken fra september til december sidste år. Derfor har vi øget fabriksmedarbejdere med cirka 30, og medarbejderne blev i alt 130, siger Ilannguaq Abrahamsen til Royal Greenland.
Læs: Royal Greenland fortsætter fremgangen
Styrket samarbejde
Han siger, at det 2015 har været udfordrende år.
- Samlet set har 2015 været et berigende og lærerigt år med produktion af nye produkter. Det har medført et godt samarbejde for medarbejdere og ledelse samt styrket samarbejde med mellemlederne. Jeg håber på, at det gode samarbejde fortsætter i 2016, siger Ilannguaq Abrahamsen.
Royal Greenlands fiskefabrik i Paamiut producerer også krabber.
Læs: Torsken skaber mange job i Paamiut