utryghed

Problemer med arbejdsmiljøet i Nukissiorfiit

Djøf Danmark beder selvstyrets Økonomi- og Personaleafdeling om hjælp til at rette op på arbejdsmiljøet i Nukissiorfiit

Djøf Danmark beder selvstyrets Økonomi- og Personaleafdeling om hjælp til at rette op på arbejdsmiljøet i Nukissiorfiit
Offentliggjort

Det sker efter at flere medarbejdere i Nukissiorfiit har sagt op på grund af arbejdsmiljøet og efter, at tillidsrepræsentant Klaus B. Henriksen forgæves har forsøgt at få ledelsen og selvstyret til at se på forholdene.

På den baggrund har forhandlingschef Charlotte Thaning i Djøf skrevet til selvstyrets Økonomi- og Personalestyrelses chef Lars Dencker og bedt ham om straks at igangsætte en forbedring af arbejdsmiljøet i Nukissiorfiit.

Læs: Nukissiorfiit sparer på ledelsen

Krænkelser
Brevet blev fremsendt i december 2016 på baggrund af en arbejdspladsvurdering i 2016, der ifølge Djøfs opfattelse 'bør give anledning til hurtig opfølgning og handling. Men som efter det oplyste stadigvæk ikke er kommet ASA (Økonomi- og Personalestyrelsen red.) i hænde'.

Efterfølgende har der været et møde mellem Nukissiorfiits direktør og Djøf, hvor der er orienteret om de arbejdsmiljøtiltag, der er igangsat. Desuden vil Nukissiorfiits ledelse holde Djøf orienteret om de tiltag, der er iværksat til at forbedre arbejdsmiljøet, og hvordan der følges op herpå.

Klaus B. Henriksen, der har været ansat i Nukissiorfiit i 15 år, oplyser til Sermitsiaq, at de ansatte på hovedkontoret gennem 2016 har oplevet krænkelser, ledelsessystemer, der ikke respekteres, og generelt et dårligt psykisk arbejdsmiljø, som har resulteret i mange opsigelser.

Læs: Hjemtagelse af nyt område koster 83 millioner på ti år

Læs hele historien i Sermitsiaq, som du kan købe i butikkerne i dag. Du har også mulighed for at købe avisen her:

Powered by Labrador CMS