oliepriser
Polaroil har sparet samfundet for millioner
Forsyningssikkerhed og faste priser i et turbulent marked er drivkraften i olieselskabets indkøbspolitik
Det grønlandske olieselskab Polaroil nedsatte 5. januar brændstofpriserne med 27 øre pr. liter, så benzin koster 5,78 kroner, diesel 5,93 kroner og petroleum 6,04 kroner.
Nedsættelsen betyder, at den grønlandske husholdning sparer knap 34 millioner kroner på sine brændstofudgifter i 2016.
En god eller dårlig nyhed?
Polaroils energidirektør Tage Lindegaard var glad for prisnedsættelsen.
- Polaroil har nu sænket brændstofpriserne med i alt 72 øre pr. liter siden efteråret 2014, siger Tage Lindegaard.
Naalakkersuisuts fungerende medlem for finanser Vittus Qujaukitsoq er dog ikke imponeret.
- Jeg er overrasket og skuffet over, at Polaroil varsler en så beskeden prisnedsættelse, sagde Vittus Qujaukitsoq ved årets begyndelse. Og Naalakkersuisuts medlem krævede den annoncerede prisregulering trukket tilbage, så beslutningen kunne underkastes en egentlig politisk stillingtagen.
Læs: Vittus forlanger at oliepriser trækkes tilbage
Prisreduktion
Men allerede dagen efter blev Vittus Qujaukitsoq underkendt af Naalakkersuisuts fungerende medlem for erhverv, arbejdsmarked og handel Randi Vestergaard Evaldsen.
- Naalakkersuisut tager til efterretning, at Polaroil gennemfører en prisreduktion, siger Randi Vestergaard Evaldsen.
Læs: Billigere at købe brændstof
Læs hele historien i den nyeste udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her: