fiskeri
Polar Seafood investerer i Finmarken
I denne uge åbner det grønlandske selskab ny fabrik, der især satser på fersk fisk og krabber fra Barentshavet
Naalakkersuisoq for erhverv, Vittus Qujaukitsoq, er med, når Polar Seafoods norske datterselskab torsdag indvier en ny fiskefabrik i Kjøllefjord i Finmarken i det nordligste Norge.
Med ved indvielsen af fabrikken er også bestyrelsesformand for koncernen Polar Seafood A/S, Henrik Leth.
På spørgsmålet om, hvorfor Polar Seafood driver fabrikker i Norge, siger han:
Bredde
- Vi er en international koncern med aktiviteter flere steder i verden. Vi er med i produktion og/eller fiskeri i Canada, Rusland, Norge og Danmark. Det er vigtigt, at vi kan supplere vore grønlandske ben med andre aktiviteter, oplyser Henrik Leth og tilføjer, at den strategi også er en økonomisk fordel for det grønlandske samfund.
- Vi betalte 75 millioner kroner i udbytte udefra til Grønland sidste år, fortæller han.
Anden fabrik
Det er Polar Seafood Norways anden fabrik ved Barentshavet. I forvejen er Polar Seafood medejer af en fiskefabrik i Berlevåg.
Læs: Fremgang for Polar Seafood i Norge
Læs mere om byggeriet i Sermitsiaq. Du kan købe avisen ved at benytte linket i bunden af denne artikel