Plastik i grønlandske torsk

Tre GUX-studerende i Sisimiut har fået sig en øjenåbner i forbindelse med en eksamensopgave før sommerferien.

Små stykker plastik
De tre studerende, Nivi Bak Hansen, Ninni Jeremiassen og Martha Jonathansen, der alle gik på tredje årgang, undersøgte mave- og tarmindholdet i 20 torsk. Og i samtlige fisk var der små stykker plastik i farverne blå, rød og sort, der ikke kunne ses med det blotte øje.

Læs: Torskefiskeriet er fortsat sårbart

- Alle opfatter Grønlands miljø som rent og uberørt, men det viste sig, at det ikke var sandt, understreger de tre studerende.

I fødekæden
De peger på, at de mikroskopiske plastikstykker for eksempel stammer fra plastik, som vi bruger i husholdningerne til hverdag. Naturen omdanner med tiden materialet til mikroskopiske stykker, men produktet bliver ikke helt nedbrudt. Og når det havner i havene, kommer det til at indgå i fødekæden.

Store plastikøer
- Vores undersøgelse viser, at selvom Grønland ligger på den nordlige del af kloden, så er vi alligevel påvirket af plastikproblematikken fra andre dele af verden. Der ligger store plastikøer i Stillehavet, Atlanterhavet og i Det Indiske Ocean, og materialet når også vores breddegrader, pointerer de studerende.

Genbrug
De studerende erkender, at der ikke er nogen nemme løsninger. Det er vigtigt at undgå, at plastikken ender i havene, men omvendt er det for eksempel ikke nogen farbar vej at brænde plastikken, fordi den metode øger udledningen af CO2.

Alternativet er derfor dels at mindske brugen af plastik, dels at genbruge materialet. Og endelig har borgerne også selv et ansvar ved at undgå at smide plastik i naturen, påpeger de.