regnskab

Pisiffik skaber stort overskud

Supermarkedskæden Pisiffik gik ud af 2016 med et overskud på knap 70 millioner kroner

Supermarkedskæden Pisiffik gik ud af 2016 med et overskud på knap 70 millioner kroner
Offentliggjort

2016 blev et rigtig godt år for Pisiffik.

Butikskæden fik nemlig et overskud på 69,3 millioner kroner før skat, hvilket er ti procent bedre end 2015.

Samtidigt steg omsætningen til 1.183 milliarder kroner, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Og oplyses det fra virksomheden, at butikskæden har bidraget mere end halv milliard kroner til det grønlandske samfund.

  • 111 millioner kroner til landskassen i skatter og til fødevarerelaterede afgifter
  • 282 millioner kroner til andre grønlandske virksomheder for varer og ydelser
  • 135 millioner kroner gik til løn til Pisiffiks knap 700 ansatte. Ca. 40 procent af dette beløb ender i landskassen som arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat
  • 4,1 millioner kroner gik til foreninger, sportsklubber, organisationer i sponsorater. Heriblandt AWG og GIF som de største i 2017, men også ACR, MIO, Foreningen Grønlandske Børn, og masser af sportsaktiviteter som blandt andet ACR og GM i kayak, bueskydning, håndbold og taekwondo

- Pisiffik er mere end en detail- og engroshandelskæde. På flere af vores beliggenheder er vi den eneste udbyder af et produkt eller et helt koncept. Det forpligter. Både i forhold til kunder, men også den økonomiske og udviklingsmæssige rolle i lokalsamfundet, siger en tilfreds administrerende direkør Per Steen Larsen i en pressemeddelelse.

Han oplyser, at virksomheden ønsker at deres 'bidrag til det grønlandske samfund stiger for hvert år'.

- Et stort fokusområde i 2017 for os er et øget samarbejde med flere af vores grønlandske producenter, så vi øger vores salg af grønlandsk design og fødevareprodukter, lyder det fra Per Steen Larsen.

Powered by Labrador CMS