statistik

Pengene tjenes i Nuuk

Grønlands Statistik har netop offentliggjort statistikken for beskæftigelsen

Gennemsnitslønnen i Grønland er højst for borgerne i Nuuk, viser Grønlands Statistik
Offentliggjort

Tallene for beskæftigelsen 2012 er netop blevet offentliggjort på stat.gl. De viser, at der 2012 var 25.501 personer i beskæftigelse i gennemsnit per måned. Og at dette er stort set uændret i forhold til 2011.

Den gennemsnitlige månedsløn var i 2012 på 25.227 kroner, hvilket er en stigning på 2,9 procent i forhold til 2011. Opgørelsen viser også, at den laveste månedsløn tjenes i Qaanaaq, hvor gennemsnitslønnen er 16.519 kroner. Mens man i Nuuk tjener 30.662 kroner.

Opgørelsen viser dog også, at man faktisk havde den højeste gennemsnitsløn i Grønland i Ivittut i 2012. Den lå på 40.679 kroner om måneden. Nu er Grønlands Kommando, der havde hovedsæde i Ivittut, imidlertid flyttet til Nuuk og skiftet navn til Arktisk Kommando. Så tallene ser reelt anderledes ud i dag 2014 i forhold til statistikken, der er opgjort for 2012.

Du kan se hele statikken for beskæftigelsen på www.stat.gl

Powered by Labrador CMS