Paviasen: Hvorfor gør vi ikke som Canada?

Cananda’s måde at behandle mineselskabers dokumenter er et forbillede. Det mener medlem af Inatsisartut Mariane Paviasen (IA).

I Canada gør man alle dokumenter tilgængelige til alle, der interesserer sig for dem fra dag et i modsætning til her i landet, hvor det er så godt som umuligt at kunne reagere indsigtsfuld på mineselskabers ansøgninger som almindelig borger eller som en forening, mener politikeren.

Hun anerkender, at der gives otte uger til offentlige høringer, men påpeger at med den mængde af dokumentation og dokumenter der ligger i VVM og VSB-rapporter er det umuligt at sætte sig ind i en sag på den tid.

- Hvis man gør som i Canada, hvor man tilgængeliggør dokumenter så snart embedsværket for råstof og miljø har modtaget rapporterne fra mineselskaber, hvilket man bør, vil det være lettere for alle interesserede personer at kunne følge med og have mere indsigt, skriver hun i begrundelsen for sine spørgsmål.

Forretningshemmeligheder skal undtages

I sit svar oplyser naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Kalistat Lund, at offentligheden har mulighed for at bede om aktindsigt i et udkast til en VVM-redegørelse, hvorefter det afgøres konkret, i hvilket omfang der kan gives aktindsigt i udkastet efter offentlighedslovens regler.

Miljøstyrelsen har mulighed for at undtage visse oplysninger og dokumenter fra adgangen til aktindsigt, herunder oplysninger og dokumenter, der omhandler forretningshemmeligheder, tekniske oplysninger og oplysninger, hvis offentliggørelse kan skade selskabet økonomisk.

En tilsvarende praksis anvendes blandt andet på føderalt niveau i Canada, lyder det i svaret fra naalakkersuisut.

Opdatering på vej

Miljøstyrelsen for Råstofområdet har i forbindelse med revidering af processerne om VVM-rapporter igangsat arbejde med at opdatere loven.

-Opdateringen vil inkludere forslag for det fremtidige samarbejde med rettighedshavere efter råstoftilladelser. Udkastet skal skabe større klarhed over de gældende offentlighedsregler for dialogen med rettighedshaverne vedrørende faglige krav og ønsker til udformning og kommunikation af VVM-redegørelser og tilhørende praj ektbeskri vel ser.

Naalakkersuisut oplyser også i sit svar at naalakkersuisut forventer at fremlægge en ny minelov under forårssamlingen. Forslaget vil bl.a. tydeliggøre fortrolighedsregleme samt indføre offentlige høringer langt tidligere i forløbet, det vil sige: allerede for ansøgninger om efterforskningstilladelser.

Ingen grund til at offentliggøre fejlbehæftede dokumenter

Mariane Paviasen vil gerne vide, hvorfor man ikke har samme adgang til information som i Canada.

Naalakkersuisut oplyser at det i høj grad handler om nødvendigheden af at kvalitetssikre rapporterne, før indholdet rent faktisk godkendes som en del af den endelige ansøgning, der skal tages stilling til.

- Det giver ikke mening at spilde offentlighedens tid på dokumenter, som viser sig at indeholde basale fejl og mangler og som kan forstyrre de endelige konklusioner, lyder det.

Geologiske analyserapporter og lignende dokumenter er kun fortrolige i en bestemt periode. Derefter offentliggøres data'en til gratis afbenyttelse for enhver anden.