fødevarer
Otte nye udlærte fra levnedsmiddelskolen Inuili
Fire cater- og kantineassistenter, og fire ernæringsassistenter har bestået deres eksamen, og modtog i fredags eksamensbeviserne
De nye ernæringsassistenter er nu klar til at arbejde i kantiner og køkkener på sygehuse, alderdomshjem, plejehjem, børnehaver og lignende, hvor de kan sammensætte sunde og ernæringsrigtige retter.
Desuden er de i stand til at vejlede om specialkost til for eksempel allergikere og diabetespatienter.
LÆS: Nye madsnedkere fra Inuili
Tre-årig uddannelse
Der er tale om en tre-årig uddannelse, med to gange 10 ugers grunduddannelse og to gange 15 ugers hovedforløb på levnedsmiddelskolen, afvekslende med praktikophold i enten et institutionskøkken eller i en kantine.
Uddannelsen til cater- og kantineassistent varer to et halvt år og veksler mellem praktik i et køkken og i alt fire skoleophold på tilsammen 33 uger på levnedsmiddelskolen.
Efter uddannelsen er assistenterne klar til at besætte ledende stillinger i kantiner og institutionskøkkener.
LÆS: Se billeder: Julebagning for de ældre på Inuili
Gode karakterer
Og eksaminanterne har klaret sig godt.
Maren R. Olesen, Dorthe Petersen og Doris Gundel formåede alle at levere et karaktergennemsnit der rakte til en sølvmedalje, mens Hilda Løvstrøm og Paneeraq Jeremiassen, begge kunne score en bronzemedalje.