Oplæg: Flere forskere til Naturinstituttet

Hvem ved bedst og mest om fiskebestandene. Biologerne eller fiskerne, som er i tæt kontakt med naturen?

Spørsmålet popper jævnligt op, når emnet er kvoter, bæredygtighed og fornuftig fiskeriforvaltning.

Flere forskere

I den forbindelse har Grønlands Naturinstitut vurderet over for Fiskerikommissionen, at det er nødvendigt at få tilknyttet forskere, der har specialviden om teknik, indsamling af data og oparbejdning.

I 2021 vil Naturinstituttet få leveret et nyt forskningsskib til at dække udenskærs overvågningsopgaver. Skibet åbner op for nye og andre opgaver end dem Naturinstituttet hidtil har varetaget.

- For at udnytte skibet bedst muligt og sikre en stærke økosystem tilgang til rådgivningen er der brug for nye kompetencer, oplyser Naturinstituttet.

Fiskerikommissionen oplyser i debat-oplægget, at man endnu ikke har haft mulighed for at vurdere Naturinstituttets oplæg.

Økonomiske rammer

- Det er dog generelt meget vigtigt at sikre de fornødne økonomiske rammer til at få et tilstrækkeligt grundlag for den videnskabelig rådgivning på fiskeriområdet, henset områdets store samfundsmæssige betydning, skriver Fiskerikommissionen, der understreger, at det er vigtigt med ” et godt samarbejde mellem forskere, brugere og forvaltere, men også, at det er afgørende, at den videnskabelige rådgivning forbliver uafhængig, og at armslængden mellem den videnskabelige rådgivning og politik opretholdes”.

Kommissionens foreløbige overvejelser bygger således på tre principper:

• TAC og dertil svarende kvoter må ikke overstige de mængder, der kan sikre en langsigtet reproduktion af bestanden.
• Biologisk rådgivning på højt niveau med afsæt i bestande.
• Lovfæstning af, at der skal være forvaltningsplaner, der udvikles i samarbejde mellem forskere, brugere og forvaltere, på alle væsentlige bestande ift. fastsættelse af TAC, som bygger på den biologiske rådgivning med indbyggede stabilisatorer ift. udsving i fangstmulighederne. Det vil sige, at der i forbindelse med forvaltningsplanerne anvendes et armlængde-princip.

- Der er brug for at videreudvikle modeller for samarbejdet mellem forskere, brugere og forvaltere inden for rammerne af ovenstående. Dette bør ske med afsæt i almindelig anerkendt international praksis herfor, skriver kommissionen afslutningsvis i forhold til spørgsmålet om biologisk bæredygtighed og det fremtidige fundamentet for fiskeriforvaltningen.