Opbakning til undersøgelse af RAL-koncession

Der er normalt stor bevågenhed fra befolkning, medier og politikere på Royal Arctic Lines gøren og laden. Det selvstyreejede rederi er Grønlands livline med hensyn til import og eksport af vare til søs, da selskabet har såkaldt koncession på transport til og fra Grønland samt mellem byer og bygder.

Derfor var der også en livlig debat i Inatsisartut, da et beslutningsforslag om Royal Arctic Line blev behandlet torsdag. Demokraatits Jens-Frederik Nielsen står bag forslaget, der går ud på, at han vil have undersøgt fordele og ulemper ved at ophæve Royal Arctic Lines koncession på søtransport til og fra Grønland.

Han mener blandt andet, at Royal Arctic Lines priser for søfragten er svære et gennemskue.

- Demokraatit mener, at det er på tide at gøre op med dette de facto monopol. Vi ønsker, at der skal være fri konkurrence på området. Derfor foreslår vi, at Naalakkersuisut udarbejder en grundig undersøgelse, der kommer med beregninger og redegør for fordele og ulemper ved at ophæve Royal Arctic Lines koncession, skriver Jens-Frederik Nielsen i begrundelsen for sit forslag.

Må ikke påvirke bygder

Og undersøgelsen kan meget vel blive gennemført, for der var forskellige grader af opbakning til forslaget fra partierne i salen - inklusiv fra Naalakkersusiut.

Naalakkersuisoq Erik Jensen (S) slog dog fast på forhånd, at Naalakkersuisut ikke vil acceptere forringelser for bygderne:

- Jeg vil benytte lejligheden til at bemærke, at Naalakkersuisut ikke kan stå inde for forandringer, som forhindrer borgernes muligheder for fortsat at bo i bygderne. Den kommende undersøgelse skal derfor tage højde for at godsbefordringen af bygderne opretholdes, står der i Erik Jensens svarnotat.

Kan markedskræfter tilbyde noget?

Her henvises der til, at Royal Arctic Line til gengæld for enekoncessionen også er forpligtet til at besejle landets byer og bygder med en vis frekvens.

Bekymringen for konsekvenser for transport til og fra bygderne, hvis koncessionen ophæves, blev delt af flere partier. Demokraatits Nivi Olsen holdt dog fast i, at der ikke er grund til at undersøgelsen eller frygte de private markedskræfter:

- Er det ikke på tide at se på, om det åbne marked kan tilbyde forbedringer til samfundet, sagde Nivi Olsen blandt andet. Hun understregede, at forslaget ikke handler om, at Royal Arctic Line skal nedlægges, men derimod om der kan åbnes op for private alternativer.

Naalakkersuisut beder om mere tid

Jens-Frederik Nielsen foreslår, at undersøgelsen skal være klar i efteråret 2023. Naalakkersuisut ønsker dog, at der gives et ekstra år til udarbejdelsen af undersøgelsen, så den først er klar i 2024.

Anlægsudvalget skal nu behandle forslaget og tage stilling til ordlyden og tidsfristen.