Olien sikrer og fordærver Norges økonomi

Umiddelbart er de norske olierigdomme ikke et tema i den aktuelle valgkamp, men den statslige fond på 4500 milliarder kroner mere end ligger og lurer under overfladen. Det skyldes, at landet har gjort sig helt afhængig af oliepengene.

Både den rødgrønne regering og de borgerlige partier skubber en række problemer foran sig, og afhængigheden af olie er det største. Olie og gas udgør over 10 procent af den norske finanslov, skriver Aftenpostens klummeskriver, Bjørn Stærk.

Det er ikke lykkedes Norge at skille olieindkomsterne, der hentes op fra havbunden, fra den økonomi, der genereres på land. Den sniger sig ind i investeringerne for at udvinde olien, og det påvirker økonomien mere end brug af oliepengene.

I 2011 kom 17 procent af Norges bruttonationalprodukt fra levering af varer og tjenesteydelser til udvinding af olie og gas. Den procentdel vil stige i takt med, at det bliver vanskeligere at udvinde den olie, der er tilbage.

Olieafhængigheden og den omfattende produktion sender Norge på kollisionskurs med den største negative tendens på globalt niveau, idet Norges olieindustri gør landet til en aktiv aktør, når det gælder klimaændringer.

Dertil kommer, at den norske samfundsøkonomi er overordentlig skrøbelig. Aktuelt er der ingen problemer, men mange nordmænd har spændt sig selv hårdt for gældsvognen ved at have både hus, to hytter, bil og båd.

Olieafhængigheden presser den norske økonomi, og det høje lønniveau gør det enkelt for nordmænd at købe billige udenlandske varer, men for samfundet er anlægsopgaver dyre, fordi staten skal betale de høje lønninger.

Miljøpartiet De Grønne har gjort det til en mærkesag at vælte enhver norsk regering, der indleder olieboringer i det kontroversielle naturområde ud for Lofoten, Vesterålen og Senja på vestkysten af Norge. Det er en af de vigtigste gydepladser for nordvestatlantisk torsk.