Oliejæger neddrosler Grønland

Vi har fortsat tiltro på et grønlandsk olieeventyr, og vi er opmuntret af vores data.

Sådan har det optimistiske budskab lydt fra det skotske olieselskab Cairn igennem de seneste tre år, og sådan lyder det fortsat. Men samtidig summer kamikposten om, hvorvidt selskabet er ved helt at droppe Grønland til fordel for andre projekter rundt om i verden. Forlydenderne bliver næret af kontrasten mellem skotternes ord og handlinger.

For først lukkede Cairn sit repræsentationskontor i Nuuk i år. Halvanden måned senere udskibede de en samling borerør opmagasineret i Qinngorput. Og nu meddeler selskabets administrerende direktør Simon Thomson i forbindelse med halvårsregnskabet, at Cairn vil sælge dele af sit medejerskab af den 8170 km2 store licensblok navngivet Pitu.

– I overensstemmelse med vores strategi om at minimere økonomiske udgifter i højrisiko frontier områdepositioner, vil nye aktiviteter i blokken være genstand for en farming down, lyder det fra Simon Thomson.

En "farming down" er en gængs handling fra mindre olieselskaber. Begrebet dækker over salget af andele i en licensblok. En "farming down" muliggør, at andre olieselskaber kan få del i udgifterne men også gevinsterne i en blok. Dermed kan den oprindelige ejer få tilført kapital og knowhow specielt i de tilfælde, hvor der er fundet kommercielle forekomster af olie i en licens, og der nu skal investeres yderligere for at få det sorte guld op af undergrunden og ud på verdensmarkedet.

Det er dog ingenlunde tilfældet for Pitu-blokken, hvor Cairn ejer 57 procent. De resterende er ejet af norske Statoil, som dog ikke indtil videre har udtrykt den store interesse for at begive sig i kast med en oliejagt i Grønland.

Der er ikke foretaget nogen efterforskningsboringer i Pitu-blokken, hvorfor Cairn altså ikke kan lokke købere med bevis på, at blokken er en solid satsning.

Cairn har tidligere selv fremhævet Pitu-blokken, som et godt bud for at gøre et kommercielt fund. Den ligger 150 km nordøst for Upernavik i en fugleflugts linie mellem Kullorsuaq og Nuussusaq

Blokken er den mest gennemanalyserede af de områder, som Cairn har gransket. Ikke mindst fordi Pitu-blokken ikke har budt på en ligeså besværlig undergrund som den ud i Disko. Derfor tør Cairn også godt sætte procentsatser på sandsynligheden for et kommercielt fund, hvis et af deres roterende bor penetrerer Pitu’s havbund.

22 procents chance, har Cairn anslået.

– Der har hele tiden været små, opmuntrende tegn i Pitu-blokken. Og ingen vulkanske bjergarter, har selskabets efterforskningsdirektør Mike Watts tidligere udtalt til Sermitsiaq.

Cairn Energy har indtil videre spenderet over syv milliarder kroner i forsøgt på at hitte olie i Grønland. Pengene er gået til 8 tørre boringer i 2010 og 2011.