Grønlands Økonomiske Råds rapport for 2. halvår 2025, som
udkom onsdag den 24. september, rummer en positiv og en negativ konstatering.
Først den positive: Vi er umiddelbart godt rustet til at modstå de voldsomme omvæltninger,
som præger verdensøkonomien med krig på både told og våben.
Grønlands Økonomiske Råds rapport for 2. halvår 2025, som
udkom onsdag den 24. september, rummer en positiv og en negativ konstatering.
Først den positive: Vi er umiddelbart godt rustet til at modstå de voldsomme omvæltninger,
som præger verdensøkonomien med krig på både told og våben.
Den grønlandske
økonomi bliver afskærmet mod rystelser i den globale økonomi, fordi vi har en særlig
erhvervsstruktur med en stor offentlig sektor og et fiskeri som det dominerende
erhverv.
Så den negative: Grønlands økonomi vokser fortsat, men langsommere end for få
år siden på grund af faldende fangstmængder og afslutningen på de store
lufthavnsbyggerier. Vore indtægter fra meget få kilder forstærker kravet til en
flerstrenget erhvervsstruktur, hvor turisme og minedrift supplerer bloktilskud
og rejeeksport.
– Det skaber en sårbarhed, at fiskeriet spiller så afgørende en rolle for landets
økonomi, indtil turister og råstoffer for alvor kommer på banen, siger
Grønlands Økonomiske Råds formand Torben M. Andersen til Sermitsiaq.
– Vi har haft flere år, som har været positive på både priser og mængder. Det
er glædeligt, men fiskeret er i 2025 præget af store forandringer.
Rejefiskeriet er presset af både faldende bestande og priser, som får negative
konsekvenser for de offentlige indtægter. Torskefiskeriet har betydelig
fremgang, men det kystnære fiskeri efter hellefisk har fortsat et for højt
fiskertryk og en manglende MSC-certificering.
En fugl i hånden…
Naalakkersuisut har sendt tre havgående kvoter på 4.600
tons hellefisk, 1.950 tons torsk og 166,6 tons helleflynder i Vestgrønland i
udbud hos interesserede aktører. Baggrunden er et politisk ønske om at sprede
ejerskabet og give adgang til nye, gerne unge, aktører i det havgående fiskeri.
Men Grønlands Økonomiske Råd er bekymret for den praktiske gennemførelse.
– Der knytter sig en væsentlig usikkerhed til udnyttelsen af kvoterne i
Vestgrønland, når en tredjedel er reserveret til nye aktører, skriver rådet i
sin halvårsrapport.
Det er endnu uklart, om de nye aktører kan udnyttet kvoterne fuldt ud, og det får
betydning for fangstmængder og indtægter.
Det udenskærs fiskeri efter hellefisk er også udfordret af stigende kvoter på
hellefisk i det indenskærs fiskeri. I juni hævede Naalakkersuisut kvoterne i
Nordgrønland til 35.786 tons – over dobbelt så meget som den biologiske
anbefaling.
– MSC-certificeringen af det havgående
fiskeri efter hellefisk som bæredygtigt er knyttet til kvoterne i det
indenskærs fiskeri. Bæredygtighedsstemplet kan være i fare med alvorlige
konsekvenser for prisniveauet, hvis Naalakkersuisut fortsætter med at hæve
kvoterne i det indenskærs fiskeri, advarer rådets formand Torben M. Andersen.
kurt@sermitsiaq.gl
– Vi kan ikke tage usikkerheden om fangst og priser ud af fiskeriet, men vi kan
afbøde udsving med en stram kvoteforvaltning og en tilpasning til den
videnskabelige rådgivning, siger Torben M. Andersen.
Og derfor er det bekymrende, at fiskeriloven, som trådte i kraft 1. januar for
at skabe et bæredygtigt fiskeri, ikke bliver taget alt for alvorligt af det
politiske system.
Dobbelt op
Fiskeriet efter hellefisk i Diskobugten, Uummannaq og
Upernavik er en kampzone, fordi bestanden over en lang årrække viser tegn på nedgang.
Havfiskerirådet NAFO anbefaler endnu en gang, at fangsten af hellefisk
indenskærs i Nordvestgrønland reduceres til et meget lavere niveau end de
politisk bestemte fangskvoter.
Biologerne anbefaler i 2025 en samlet fangst i Diskobugten, Uummannaq og
Upernavik på 16.733 tons, men politikerne fastsatte ved årets begyndelse en
kvote på 29.550 tons hellefisk. Men allerede 26. juni gik det galt. Naalakkersuisut
hævede kvoten med 6.236 tons, så den samlede kvote for 2025 er 35.786 tons for
Diskobugten, Uummannaq og Upernavik – eller mere en dobbelt så meget som
bioloigerne anbefaler.
– Der er tale om et enkeltstående tilfælde, forsikrer politikerne.
Men Grønlands Økonomiske Råd har sine tvivl.
– Det er uheldigt, at kvoterne bliver forhøjet første gang, at fiskeriloven
skal stå sin prøve. Det er en grundlæggende fordel at stå fast, fordi en stram
kvotepolitik er til gavn for alle på længere sigt, siger Torben M. Andersen.
Og Naalakkersuisut erkender risikoen for frit fiskeri på kvoterede arter.
– Historisk er kvoten på hellefisk i Nordgrønland blevet hævet i løbet af året,
når den var opfisket. Der har således ikke været en egentlig begrænsning på
kvoten for den kystnære flåde, indrømmer Naalakkersuisut i sin økonomiske
redegørelse for 2025.
Stop for
nye fiskere i Diskobugten
Naalakkersuisut
begrunder kvoteforhøjelsen i juni med blandt andet et stigende antal fiskere.
Ved årets begyndelse var der 1.199 aktive licenser i det kystnære fiskeri efter
hellefisk i Nordgrønland: 120 mindre fartøjer og 1.079 joller.
Licenserne sidder løst, og siden 1. januar er der kommet 31 nye jollefiskere
ind i det olympiske fiskeri alene i Diskobugten. Tilvæksten skaber bekymring
blandt de allerede aktive fiskere for deres indtjeningsmuligheder, og
Naalakkersuisut stopper for nye licenser fra 1. oktober til 1. januar 2027.
Grønlands Økonomiske Råd ser det stigende antal fiskere og de øgede kvoter som
et stort problem.
– Forhøjelse af kvoter og antallet af fiskere har et fordelingspolitisk
sigte, men skaber ikke en langsigtet udvikling af fiskerierhvervet, siger
Torben M. Andersen.
Fiskerikommissionen pegede i 2021 på, at der er for mange deltagere i det
indenskærs fiskeri efter hellefisk i forhold til de fisk, som kan fanges.
Samtidig mangler der arbejdskraft andre steder. Det betyder ikke, at den
enkelte jollefisker fra den ene dag til den anden skal have et andet job, men
mange fiskere kan rent faktisk arbejde andre steder. De skal derfor hjælpes
over i andre erhverv i stedet for, at politikerne sprænger kvoterne og
licenserne, som fastholder folk i en situation, som hverken er bæredygtig for
den enkeltes økonomi eller for bestandens tilstand.
– Der er bundet mere kapital og en større arbejdskraft i erhvervet, end hvad et
effektivt fiskeri kræver. Disse ressourcer kan mere hensigtsmæssigt anvendes på
andre områder, som bidrager til en flerstrenget erhvervsstruktur og dermed en
mere selvbærende og robust økonomi, siger Torben M. Andersen.
