Økonomisk Råd: Flot vækst er truet

Økonomisk Råd forventer en vækst i den grønlandske økonomi på tre procent i år. Det skyldes især en gunstig prisudvikling i rejefiskeriet og øgede fangstmængder.

Privatforbruget er stigende, og der er øgede aktiviteter og investeringer inden for råstofsektoren. Desuden har Landskassen haft overskud igennem de seneste tre år.

Truende skyer

De positive takter overskygges imidlertid af nogle truende skyer, som økonomerne ser i horisonten.

- Ledigheden er nu på et niveau, hvor yderligere fald ikke kan forventes som følge af øget aktivitet i økonomien. Mangel på arbejdskraft er således en begrænsende faktor, og selvom der er muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, er der en reel risiko for overophedning, fastslår økonomerne.

Løftet pegefinger

Rådet løfter også pegefingeren, når det gælder indsatsen for at få gennemført en uddannelsesreform så flere unge får en uddannelse, så de kan begå sig på arbejdsmarkedet. Udsigten til en uddannelsesreform lader vente på sig, og Rådet mener, at man risikerer at tabe ungdomsårgange på gulvet. Desuden advarer Rådet imod, at politikerne ikke følger biologernes fiskekvote-anbefalinger og gentager anbefalingen af, at de nye lufthavne bygges i etaper og ikke på én gang, så man undgår en overophedning af arbejdsmarkedet.

I et særligt kapitel analyserer Økonomisk Råd de strukturproblemer, der er på arbejdsmarkedet set i sammenhæng med de sociale ydelser.

Regneeksempel

Et regneeksempel viser, at motivationen for at en person på sociale ydelser skal tage beskæftigelse er meget begrænset. Man får simpelt hen for lidt ud af at arbejde, fordi ekstraindtjeningen stort set ædes op af en skattebetaling og lavere sociale ydelser.

- For en enlig uden børn med en indkomst på 200.000 kr. vil en fremgang i indkomsten på fx 1.000 kr. betyde, at rådighedsbeløbet kun vokser med 160 kr. efter skattebetalingen og aftrapning af tilskud og sociale ydelser, oplyser økonomerne.

Beskæftigelsesfradrag

Den tidligere og nuværende koalition foreslår, at der indføres et beskæftigelsesfradrag fra 2020, der skal sikre, at det bliver mere attraktivt at vende sociale ydelser ryggen og i stedet tage arbejde.

Økonomisk Råd advarer imidlertid mod alene at fokusere på et skattefradrag.

- Et beskæftigelsesfradrag rejser imidlertid nogle vanskelige afvejningsproblemer, og det er problematisk, at forslag vedrørende sociale ydelser og ændringer i skattesystemet ikke behandles samlet. Et beskæftigelsesfradrag, der fx udfases over et indkomstinterval, vil øge de sammensatte marginalskatter, hvilket går imod intentionerne i reformen af boligsikring og børnetilskud, skriver Økonomisk Råd.

Væk med skøn

Rådet peger også på, at man bør gå væk fra ”skønsmæssige elementer” og derimod tildele offentlig hjæp efter ensartede og objektive kriterier.

- Det kan mindske samspilsproblemerne og skabe større gennemsigtighed for den enkelte borger om kriterierne for ydelsen. Det vil have gunstige fordele for befolkningen i form af mere ensartet behandling af borgerne, større retssikkerhed og vil i tilgift kunne lette det administrative arbejde knyttet til ordningen.

Det var formanden for Økonomisk Råd, professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, der fremlagde årsrapporten på et pressemøde i Inatsisartut-bygningen fredag formiddag.