Økonomisk Råd

Økonomisk Råd er stærkt kritisk over for fiskerilov

Økonomisk Råd er stærkt kritisk over for forslaget til ny fiskerilov, som har skabt et ramaskrig i erhvervet, og hvor KNAPK og Grønlands Erhverv har dannet fælles front mod de centrale elementer i lovforslaget.

Økonomisk Råd fastslår, at forslaget til ny fiskerilov vil skabe betydelig usikkerhed og gøre det sværere for nye at etablere sig i erhvervet.
Offentliggjort

I den rapport, som Økonomisk Råd fremlægger på et pressemøde på onsdag ved rådets formand, professor Torben M. Andersen, fremgår det, at ”erhvervet er udsat for usikkerhed skabt af markedsudviklingen, biologiske forhold og politiske faktorer”.

Efterlyser mere detaljeret konsekvensvurdering

Om fiskerilovforslaget står der i sammenfatningen:

- Da det er et meget vidtgående forslag, er det utilfredsstillende, at der ikke fremlægges en mere detaljeret konsekvensvurdering som input til den politiske debat.

Med andre ord mener Økonomisk Råd, at politikerne ikke har fået et forsvarligt grundlag til at vurdere lovens konsekvenser.

Vil skabe betydelig usikkerhed

- De fremlagte forslag vil skabe betydelig usikkerhed af flere grunde. Forslaget er ufuldkomment, da de fremtidige regler for tilbagetrækning og genfordeling af licenser ikke kendes, fremgår det rapporten, som peger på, at det vil skabe usikkerhed om investeringerne i fiskeriet og gøre det sværere for nye at etablere sig i erhvervet.

Økonomisk Råd bemærker, at der er et ønske om en bedre fordeling af værdierne, skabt af fiskeriet.

- Ressourcerentebeskatningen er et velegnet instrument til at sikre, at værdien af udnyttelsen af marineressourcerne kommer hele samfundet til gode, skriver rådet og påpeger, at det vil være mere ”hensigtsmæssigt at overveje strukturen og niveauet for ressourcerentebeskatningen for at sikre det størst mulige samfundsmæssige afkast”.

Lotterielement

- De fremlagte forslag vil kunne give en indkomstfremgang til specifikke personer, der modtager nytildelte licenser, men det vil være en meget upræcis omfordelingspolitik og have et lotterielement i forhold til hvem, der får disse muligheder. Samtidig vil skatte- og afgiftsprovenuet falde, og det vil have negative konsekvenser for det øvrige samfund enten i form af skatte- og afgiftsstigninger eller besparelser i de offentlige udgifter. Det er således langt fra klart, at forslaget vil medvirke til at mindske uligheden, fastslår Økonomisk Råd.

Lovforslaget er netop nu i høring, og senest den 18. september skal høringssvarene være sendt til departementet for fangst og fiskeri. Lovforslaget er sat på dagsordenen i Inatsisartut på efterårssamlingens sidste dag den 16. november.

Powered by Labrador CMS