Over stregen?

Øh, Tivoli - hvad sker der her?

Et postkort med et motiv af en pige i grønlandsk nationaldragt og en kæmpe øl forarger og deles p.t. på facebook. Folk opfordres til at boykotte Grønland i Tivoli

Et postkort med dette motiv vækker forargelse blandt en del facebookbrugere.
Offentliggjort

"Griser!"
"Nu kan det være nok!"
"Både tivoli og carlsberg skylder en massiv undskyldning. Også syntes jeg, at man skal flytte det hele til bakken."

Og: "Holdkæft hvor er dette latterligt. Er dette tivolis måde at tjene penge på?"

Det skorter ikke på ytringer om motivet på postkort, der p.t. deles med lynets hast på facebook. Det forestiller en pige iført en grønlandsk nationaldragt, og som kigger på en stor øl og teksten er: Min daglige drik.

Læs også: Løfter sløret for Grønland i Tivoli

Postkortet, skriver flere brugere, sælges i et af Tivolis mange boder og vækker forargelse blandt en del facebook-brugere. Blandt andet opfordres man til at boykotte det årlige arrangement Grønland i Tivoli, der holdes hver 1. august og som hvert år besøges af flere tusinde grønlændere. Et arrangement, der skæpper godt i kassen hos det populære turistmål.

Sermitsiaq.AG følger sagen.

Powered by Labrador CMS