vandkraft

Nyt studie: El-eksport til Canada er muligt

Et søkabel på 800 kilometer fra Nuuk til Iqaluit i Canada kan åbne for et nyt marked for eksport af strøm

Der er større potentiale for vandkraft i Grønland end i Canada
Offentliggjort

Der kan være et marked for salg af grønlandsk vandkraftstrøm til Canada og resten af Nordamerika.

Det viser en ny undersøgelse af professor Arne Villumsen fra Grønlands Innovationscenter, som canadiske Nunatsisaq News har omtalt.

Læs på Nunatsiaq Online: Greenland to Nunavut electricity exports? It just might be possible

Villumsens rapport er fra november 2015, og den konkluderer, at Grønlands fem vandkraftværker. kan generere nok vandkraft til at forsyne vores egne behov og også til at eksportere overskydende strøm til Nunavut eller Newfoundland gennem et søkabel.

Søkabel til Canada
Arne Villumsens undersøgelse er kun en såkaldt pre-feasibility-rapport, der indeholder nogle indledende undersøgelser af mulighederne i et nordatlantisk energiforsyningsnetværk, der kunne forbinde både Island, Shetlandsøerne, Grønland og Canada.

Skitserne indeholder et søkabel på 800 kilometer fra Nuuk til Iqaluit i Canada.

Mulighed for udviddelse
Og selvom der kun er lidt over 6.000 indbyggere i Nunavut-provinsens hovedstad, og den derfor næppe kan siges at udgøre et lukrativt marked for Nukissiorfiit, så kan forbindelsen måske føres videre til resten af Canada og Nordamerika.

- Grønland står i den samme situation som Island gjorde for 30 år siden, hvor man skal afgøre, om det kan betale sig hen ad vejen at udvikle mere elektricitet, siger professoren.

Læs også: WWF: Grønland viser vejen med vandkraft

Powered by Labrador CMS