Nyt selskab i oliebranchen
Royal Arctic Line A/S og Danbor Service A/S stifter et nyt selskab, der skal servicere olieselskaber under oliejagten. Danbor Service A/S er en del af A.P. Møller Gruppen.

Navnet på det nye selskab i oliebranchen er Arctic Base Supply A/S. Selskabet vil yde service i forbindelse med transport, spedition, agenturvirksomhed, kontor og lagerleje, manpower, catering, logistik, bunkering, udstyrsleje, toldklarering og toldlager, produktion samt repation af udstyr.
Både Danbor A/S, der har over 30 års erfaring i oliebranchen og Royal Arctic Line A/S har deltaget forskellige sammenhænge i forberedelserne til oliejagten.
– Vi har haft mulighed for at se hinanden an, og det er begge parters umiddelbare vurdering at kombinationen af begge selskabers spidskompetencer, vore værdigrundlag, og ikke mindst forventningen til de kommende off shore aktiviteter ved Grønland, gør at der er fornuft i at tage det næste skridt i samarbejdet via dannelse af et fælles offshore base supply selskab i Grønland, forklarer udviklingschef i Royal Arctic Line, Niels Clemensen i en pressemeddelse.
Arctic Base Supply får kontor i Nuuk, hvor divisionschef for Royal Arctic Havneservice, Taitsiannguaq Olsen, bliver direktør.