Nyt projekt skal kortlægge risiko for permafrost-skader

Veje får buler, huse slår revner, kajmure smuldrer, landingsbaner må delvist tages ud af brug.

Det er nogle af konsekvenserne af, at permafrosten er begyndt at tø.

Men det er muligt at forebygge en del af problemerne. Det forudsætter dog, at man ved ret præcist, hvor problemerne vil opstå, så man kan tilpasse sit byggeri til forholdende.

Og netop denne kortlægning er DTU Byg gået i gang med, hvor Ilulissat er valgt som case. Planen er, at der skal udarbejdes et kort, hvor byen er inddelt i forskellige risikozoner, alt efter, hvor meget man forventer, jorden vil kunne sætte sig, når permafrosten tør yderligere.

- Vi vil inddrage den eksisterende viden om geologien, måle temperaturudsvingene i forskellige dybder samt måle vand- og isindholdet i permafrosten, forklarer lektor Thomas Ingeman-Nielsen fra DTU Byg og Anlæg.

Model for permafrost

Vand- og isindholdet er en helt afgørende oplysning i den forbindelse. Det er vandindholdet der afgør, hvor meget jorden sætter sig, når permafrosten tør. Ligeledes er der vandindholdet, der afgør, hvor meget jordoverfladen hæver og sænker sig i takt med, at vandet fryser og smelter.

- Vi vil i samarbejde med Asiaq og Gamma Remote Sensing med satellit-data måle, hvor meget jordoverfladen hæver og sætter sig.

Husene i Qaanaaq slår revner

- Ud fra disse oplysninger vil vi så bygge en permafrostmodel, siger Thomas Ingeman-Nielsen.

Ved hjælp af modellen vil forskerne så kunne regne frem i tiden, og dermed forudsige, hvor hurtigt hvilke områder vil blive påvirket, når temperaturen stiger.

- Det er indlysende vigtigt, at vi kan sige, hvordan et givet område vil udvikle sig i løbet af de kommende årtier, så man kan tage højde for det, når man bygger et hus, en vej eller en lufthavn.

Kan tilpasse byggerier

Når først risikomodellen er udviklet med udgangspunkt i Ilulissat, vil den kunne anvendes over hele landet og for så vidt over hele Arktis, hvis man fodrer de lokale data ind i den. Med disse kort i hånden kan man så sikre eksisterende bygninger, og sørge for at nybyggerier er konstrueret rigtigt.

En af metoderne til at sikre mod permafrost, er at bygge på gruspuder, som kan dræne vandet væk, virke som isolering af permafrosten og dermed forsinke dens optøning. Her er det dog afgørende, at disse gruspuder dels er tykke nok, dels at materialet er groft nok.

En anden metode, er at man piloterer, det vil sige stiller bygninger stolper, der når ned til en stabil undergrund.

Derudover kan der bygges på fleksible fundamenter. Hvis man ser, at huset er begyndt at synke i det ene hjørne, kan man løfte det med en donkraft og så indstille fundamentet, så huset står lige igen - lidt ligesom man justere stilleskruerne på sin vaskemaskine, så den står lige.

Endeligt kan man grave hele laget med is væk. Den metode er blandt andet benyttet ved den eksisterende lufthavn i Ilulissat.

Projektet med kortlægning af risikozonerne i Ilulissat er et led i det EU-finansierede projekt Nunataryuk.