Nye olietønder dumpet på gammel luftbase

I de seneste år er olietønder blevet efterladt på luftbasen Ikkatteq ved Tasiilaq, som amerikanerne drev i årene 1942-47.

 Omfanget af den nye miljøforurening er ikke kortlagt, og forureneren er ikke identificeret. 

Det er heller ikke klarlagt, om tønderne er tomme eller udlagt som brændstofdepot.

 Nogle tønder er smidt i en elv, som løber ud i fjorden tæt ved bygderne Kuummiut og Sermiligaaq, men risikoen for ny forurening er ikke dokumenteret. 

Ansvaret for det åbne land overgik fra Selvstyret til kommunerne 1. januar 2011. 

– Kommuneqarfik Sermersooq er umiddelbart ikke bekendt med, at der indenfor de seneste år er blevet efterladt olietønder i Ikkatteq, siger direktør Søren Sohn Krog Pedersen fra forvaltningen for anlæg og miljø til Sermitsiaq. 

Forurener betaler 

Billeder, taget i juli i Ikkatteq, viser nye olietønder dumpet ved siden af gamle olietønder fra amerikanertiden. Det er ikke svært at se forskel. Malingen og gennemtæringen af rust på de nye tønder adskiller sig tydeligt fra de amerikanske tønder, hvor »US« står trykt ind i metallet. Inatsisartutloven om beskyttelse af miljøet gør kommunen til den primære myndighed på affaldsområdet med ansvar for bortskaffelse af affald. I konkrete tilfælde er det op til kommunen at finde ejeren, fordi udgangspunktet på miljøområdet er princippet om »forurener betaler«. 

De nye billeder fra Ikkatteq viser blandt andet datoen 12. april 2018 og firmanavnet Warter Avation i den polske hovedstad Warszawa trykt på olietønderne. 

Aftalen mellem Selvstyret og staten gælder kun oprydning efter amerikanerne, ikke efter nyere forurening. Det kan skabe usikkerhed om omfanget og betalingen af oprydning, hvis nye og gamle olietønder ligger spredt hulter til bulter i Ikkatteq. Kommunen risikerer i sidste ende at hænge på oprydningen, hvis ejerne af de nye olietønder ikke kan identificeres. 

Som kommunens miljøchef var Frank Rasmussen med til at starte oprydningen i 2019, og han er i dag alle kommuners repræsentant i styregruppen for oprydningen. Han deler ikke bekymringen. 

– Jeg tænker ikke, at de få olietønder, som er blevet efterladt i Ikkatteq i nyere tid, ændrer det store billedet af forureneren, som var det amerikanske militær i sin tid, siger Frank Rasmussen til Sermitsiaq. 

Stadig flyvninger 

Luftbasen i Ikkatteq er en del af oprydningen på de amerikanske baser, som Naalakkersuisuts formand Kim Kielsen og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen aftalte i 2018. 

Entreprenørformaet 60° North Greenland ApS fra Qaqortoq gennemførte den første oprydning i 2019 og 2020, men den endelige oprydning lader vente på sig. Planlagte oprydninger i 2024 og igen i denne sommer er ikke blevet gennemført, fordi Kommuneqarfik Sermersooq og Etablissement- og Terrænkommandoen, som tidligere hed Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, ikke er enige om betingelserne. 

En planlagt oprydning efter amerikanerne, som dykkerfirmaet Masik og det rådgivende ingeniørfirma Rambøll skulle gennemføre i august, villle også dokumentere omfanget af den nye forurening. 

– Vi er fuldstændig klar over, at Ikkatteq fortsat anvendes af flyentusiaster; dels lokale og dels internationale grupper. Den seneste flyvning, som jeg kender, er en gruppe amerikanere, som leder efter forsvundne fly på indlandsisen, og de har i den forbindelse brugt Ikkatteq som support hub, siger Frank Rasmussen. 

Turister i Ikkatteq 

Helikopterfirmaet GreenlandCopter flyver ture til naturskønne områder omkring Tasiilaq, blandt andet Johan Petersen fjorden og Helheim gletsjeren.

 – Vi har også fløjet turister til Ikkatteq i denne sommer. Der ligger stadig masser af gamle olietønder fra amerikanertiden, men jeg har ikke bemærket, at der er efterladt nyere olietønder i området, siger direktør Tim Nicolaisen til Sermitsiaq.

 GreenlandCopter flyver med en Airbus AS350B3e med plads til fem passagerer. Tim Nicolaisen har mødt andre helikoptere i Ikkatteq. 

– Det er vanligvis udenlandske helikoptere på tur fra USA eller Island, siger Tim Nicolaisen.