En ommer
Nye kvoter for hellefisk-fiskeriet
Kvoterne for 2014 for hellefisk-fiskeriet blev ellers fastlagt i midten af december. Men det viser sig, at de tal, man brugte som baggrund for beregningerne var behæftet med fejl
Tal behæftet med fejl om hellefisk-bestanden udløste forkerte kvoter for hellefisk-fiskeriet. Derfor har Departementet for fiskeri, fangst og landbrug har lavet en ny fordeling af hellefiskekvoter gældende fra i år 2014. Den gælder for henholdsvis fartøjer og joller.
Kvoterne er månedskvoter, så fiskeriet kan vare hele året ud til gavn for både fiskere, producenter og beskæftigelsen i Qaasuitsup Kommunia. Fiskeriet bliver stoppet, når månedskvoten er opfisket. Hvis kvoten i en måned ikke bliver opfisket, vil den ikke-opfiskede mængde blive overført til næste måned. Departementet oplyser desuden, at såfremt fiskerne og producenterne kan blive enige, er departementet villig til at acceptere særskilte aftaler.
Desuden er departementet også åben over for, at fiskerne og producenterne kan indgå aftaler om at tilpasse sig til forholdene.
For Upernarvik-distriktet er kvoten for fartøjer i alt for 2014 på 3.500.304 kilo - for jollerne er kvoten på 4.499.696 kilo- samlet set får Upernavik lov til at fiske i alt 8.000 ton.
For Uummannaq er kvoten for fartøjer i alt for 2014 på 2.388.579 kilo - for jollerne er kvoten 5.611.421 - samlet set får Uummannaq lov til at fiske i alt 8.000 ton.
For Diskobugten er kvoten for fartøjer i alt for 2014 på 4.794.128 kilo - for jollerne er kvoten 4.205.872 - samlet set får Diskobugten lov til at fiske i alt 9.000 ton.