Ny pressechef

Tidligere journalist på Sermitsiaq og tidligere informationschef i Royal Greenland, Susanne Kabel, er blevet udnævnt til ny pressechef i Aalborg Kongres & Kultur Center

Offentliggjort

51-årige journalist Susanne Kabel er ansat som ny pressechef i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Hun kommer fra en stilling som Aalborg Journalisten ved Aalborg kommune, men har siden 2001 i flere omgange været ansat i Nordjyllands største kulturhus, blandt andet som projektleder for de to første Aalborg Opera Festivaler.

Susanne Kabel er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1990, og har siden arbejdet som nyhedsjournalist i den skrevne presse bl.a. Herning Folkeblad og Sermitsiaq, og lidt flirten med radiomediet er det også blevet til hos Byens Radio i Århus og KNR i Grønland.

Hun har desuden været ansat som kommunikationschef i flere større koncerner bl.a. Royal Greenland og Incentive samt i Økologisk Landsforening.

I perioden 2001-2005 arbejdede hun som freelancejournalist i Danmark, men har også ved flere lejligheder været tilbage i Grønland, hvor hun boede fra 1990-1996, bl.a. som underviser ved journalistuddannelsen i Nuuk.

Susanne Kabel overtager jobbet efter Esben Lind Simonsen.

Powered by Labrador CMS