Ny lov: Sermersooq får en øretæve på tocifret millionbeløb

Igennem de senere år har Kommuneqarfik Sermersooq samlet og effektiviseret indkøb til kommunens vidt forgrenede institutioner og afdelinger. Det har på nuværende tidspunkt sikret kommunen en besparelse på 20 millioner kroner til glæde for kommunens borgere.

Udsigt til nye besparelser

Det vurderer kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen i et høringssvar til Departementet for Erhverv. Og forventningen er, at kommunen kan spare skatteborgerne i kommunen for yderligere et tocifret millionbeløb, når man indkøber snerydning, toiletruller, rengøringsmidler og andre produkter, som er nødvendige for at holde en kommune i gang.

Det er Naalakkersuisoq for Erhverv, Hans Enoksen, der har fremlagt lovforslaget, der går ind og udstikker rammerne for, hvordan Selvstyret og kommunerne skal opføre sig, når de skal på storindkøb for beløb, der i værdi overskrider 500.000 kroner.

Gennemsigtighed

I bemærkningerne til lovforslaget hedder det, at loven skal sikre gennemsigtighed i alle processer og beslutninger, når det offentlige står som indkøber, så ”erhvervslivet kan have tiltro til forvaltningen, herunder at beslutninger træffes på sagligt grundlag”.

Hvad loven imidlertid også indeholder er et forbud mod eksklusivitet, hvilket kommunaldirektøren fra Nuuk på det kraftigste advarer mod at indføre, da det vil koste kommunekassen dyrt.

Vedrørende eksklusivitet står der i bemærkningerne til loven:

- De gevinster som det offentlige opnår på kort sigt i form af besparelser, vil på længere sigt gå tabt, hvis konkurrenterne til vinderen af udbuddet ikke længere kan fungere i markedet og dermed må lukke. Ved næste udbud vil konkurrencen således kunne være udryddet og det offentlige må nu indgå kontrakt med samme kontraktpart, blot til væsentlig højere priser, da der nu ikke længere er nogle konkurrenter tilbage på markedet, står der i bemærkningerne.

Snerydning bliver umulig

Kommunaldirektøren mener, at det faktisk er umuligt at overholde loven, hvis den vedtages i sin nuværende form og kommer med et eksempel vedrørende snerydningen i kommunen.

- Snerydning kan kun fungere såfremt den entreprenør, der har vundet et distrikt (kommunen er opdelt i 16 snerydningsdistrikter, red.) får eksklusiv ret til snerydning og glatførebekæmpelse i dette. Det er umuligt at forestille sig, at snerydningen skal bestilles fra gang til gang, fra dag til dag, når medarbejdere hos kommunen konstaterer, at det har sneet, skriver Lars Møller-Sørensen i sin begrundelse.

Hvad med telefoni?

På andre områder er eksklusivitet helt eller delvist nødvendigt og kommunaldirektøren peger på telefoni og EDB.

- Det er ikke praktisabelt, at eksempelvis en kommune udelukkes fra at indgå aftaler om telefonydelser fra én leverandør. Det skaber uoverskuelige vanskeligheder såfremt hver enkelt enhed i kommunen frit kunne vælge en leverandør af telefoner og telefonisystem. Dette gælder både hvad angår økonomien som den interne ”sammenhæng” i kommunikationen og muligheden for at opnå effektiv service, herunder ved nedbrud, skriver Lars Møller-Sørensen.

Sådan undgår man uheldigheder

Han skriver i sit høringssvar:

- De ulemper ved ekslusive aftaler, der henvises til i bemærkningerne, kan imødegåes dels ved at undgå at indgå meget lange aftaler (kommunens aftaler er typisk to til fire år, og dels ved at indarbejde prisregulerings- og genforhandlingsklauser i aftaler, fastslår kommunaldirektøren, der henviser til, at kommunen trods en gennemgribende effektvisering af indkøbsfunktionen aldrig har modtaget klager fra aktører i markedet, der har følt sig ”uretfærdigt” behandlet.