fiskerilov

Ny lov kan koste landskassen et trecifret millionbeløb årligt

Forslaget til en ny fiskerilov blev mandag sendt i høring og her fremgår det, at det kan blive en yderst bekostelig affære at vedtage den. Ud over mistede indtægter skaber den usikkerhed, mere ineffektivt erhverv, færre skatteindtægter og færre beskæftigede på lang sigt, fremgår det af lovens bemærkninger.

Jørgen Schultz-Nielsen

Offentliggjort tirsdag 15. aug 2017 13:36

Forslaget til en ny fiskerilov gør desuden op med tidsubegrænsede rejekvoter. Rederier får mindst fem år til at indrette sig efter de nye regler, hvis de vedtages.

Annonce

Mister store indtægter

I bemærkningerne til den nye lov, der tidligst kan blive vedtaget i 2018, fremgår det:

- Foruden éngangseffekten på de offentlige finanser, vurderes forslaget samlet set at reducere de årlige offentlige indtægter fra fiskeriet med op til 33 mio. kr. på kort sigt og med mellem 14 og 130 mio. kr. per år på langt sigt.

Embedsmændene understreger imidlertid, at tallene er behæftet med betydelig usikkerhed, fordi det er svært at vurdere, hvad det koster i samlede skatteindtægter, at effektiviteten i fiskeriet reduceres.

Færre i beskæftigelse

Ser man på indkomstsiden vil det også koste samfundet et stort millionbeløb årligt, fremgår det.

- Forslaget vil sænke indkomsterne i Grønland målt ved BNP med op til 12 mio. kr. på kort sigt og 180 mio. kr. på langt sigt, hedder det med en bemærkning om, at tallene er behæftet med stor usikkerhed, men forklarer:

- På kort sigt kan den øgede beskæftigelse sænke arbejdsløsheden. På længere sigt falder arbejdsløsheden dog ikke, men beskæftigelsen reduceres i stedet i øvrige dele af den grønlandske økonomi. Når beskæftigelsen falder i andre dele af samfundet, reduceres indkomsterne.

Usikkerheden øges

Det fremgår også, at flere elementer i lovforslaget kan øge usikkerheden i erhvervet, hvilket vil gå ud over investeringslysten i nye fartøjer, og det vil også koste skatteindtægter på længere sigt.

Læs også: Ny fiskerilov kan tidligst blive vedtaget i 2018

Med udsigt til mistede indtægter skulle man tro, at loven var dødfødt på forhånd. Men der er et politisk sigte med lovforslaget, som formuleres på denne måde, hvor det essentielle er at få flere fiskere ind i erhvervet.

- Lovforslaget .... har til formål at bekæmpe den tiltagende ulighed i det grønlandske samfund, og et initiativ der har til formål at sikre arbejdspladser og forbedre indtjeningsmuligheder for fiskere. Lovforslaget lægger derfor op til en række tilpasninger i forhold til ejerskabet til fiskeriressourcerne med det formål at flere fiskere får en større andel af det overskud, der skabes fra de samfundsejede ressourcer, står der i bemærkningerne.

Væsentligste ændringer

De væsentligste punkter, som piller ved den nuværende lov, er:

Kvotefordelingen for rejer ved Vestgrønland ændres fra 43/57 til 50 pct. til det kystnære rejefiskeri og 50 pct. til det havgående rejefiskeri. Samtidig indskærpes mulighederne for at sælge kvoteandelsmængder fra den havgående flådekomponent til den kystnære flådekomponent.
Reglerne for tilbagetrækning samt genfordeling af tidsubegrænsede licenser på rejer fastsættes senere i en separat inatsisartutlov. I dette forslag fastsættes det udelukkende, at tilbagetrækningen skal ske ved Inatsisartutlov med et varsel på mindst 5 år.
Der inføres en ekslusivitetsmodel for forsøgsfiskeriet, der skal skabe bedre økonomiske incitamenter for fiskerne til at gennemføre forsøgsfiskerier, og således udforske nye arter og områder.
Der indføres muligheden for administrativ vedtagelse af bøder og konfiskation, herunder værdikonfiskation. Med forslaget indføres muligheden på hele lovens område, således at også bøder eller konfiskation på baggrund af overtrædelse af lovens regler om rapportering og indhandling kan vedtages administrativt.

politik erhverv