pilluarit
Ny formand for Greenland Holding
Christian Motzfeldt er blevet forfremmet fra næstformand til formand for Greenland Holding A/S
Christian Motzfeldt kan nu også skrive formand for Greenland Holding A/S på sit visitkort.
Det sker efter fredagens ekstraordinære generalforsamling i Greenland Holding, hvor Naalakkersuisut valgte næstformand Christian Motzfeldt som bestyrelsesformand for selskabet foreløbigt frem til den ordinære generalforsamling i 2014.
- Valget af Christian Motzfeldt sker for at sikre stabilitet og kontinuitet i forhold til selskabets strategi og målsætninger. Christian Motzfeldt har via sit daglige virke i Vækstfonden stort kendskab til arbejde med erhvervsudvikling, vækstfremme instrumenter og venturekapital på alle niveauer. Derudover har Christian Motzfeldt betydelig erfaring med bestyrelsesarbejde, oplyser Naalakkersuisut.
Christian Motzfeldt overtager formandskabet fra Vagn H. Andersen, som har ønsket at udtræde af bestyrelsen.
Bestyrelsen vil herefter bestå af følgende personer:
- Christian Motzfeldt (formand)
- Mogens Nathansen
- Aviâja Lyberth Lennert
- Vita Motzfeldt