Nuuk City Development

Ny folkeskole i Nuuk skal finansieres fra bloktilskuddet

Siorarsiorfik - Nuuk City Development arbejder intensivt med at forberede en lang række udbud, samtidig med at virksomheden har rustet sig til de kommende års opgaver

En ny folkeskole skal bygges i Nuuk, som blandt andet skal erstatte Ukaliusaq-skolen
Offentliggjort

Kommuneqarfik Sermersooqs byudviklingsselskab Siorarsiorfik - Nuuk City Development - gør sig i disse dage klar til at sende sit første projekt i udbud.

Det bliver den nye folkeskole i centrum af Nuuk, som skal erstatte ASK og USK.

Det skriver byudviklingsselskabet i en pressemeddelelse.

- Allerede nu er finansieringen af projektet på plads, da Grønlands Selvstyre i forbindelse med Finansloven for 2018 overdraget folkeskoleområdet til kommunerne, oplyser Siorarsiorfik - Nuuk City Development.

Læs: Jens Frederiksen: Infrastruktur skaber vækst

Midler fra bloktilskud
Det betyder, at landets kommuner tilføres midler fra bloktilskuddet, der er øremærket til at bygge og vedligeholde skoler. Kommuneqarfik Sermersooq har fået tilført 32 millioner kroner, og det rækker til, at kommunen kan betale up-front på projektet og de efterfølgende lejeudgifter, uden at det påvirker kommunes øvrige budget.

Sammen med skolen skal der bygges en skolefritidsordning og en daginstitution, der ligesom den nye skole skal lige på den tidligere Blok P-grund i Nuuks midtby.

- Det vil blive udbudt som et samlet OPS-projekt. Det betyder, at NCD rejser den fornødne kapital til at gennemføre projektet, hvorefter de vindende virksomheder bygger institutionerne samt står for vedligeholdelse og drift de næste 20-30 år. Det betyder, at vi og Kommuneqarfik Sermersooq kender udgifterne i hele perioden på forhånd, siger administrerende direktør i Siorarsiorfik - Nuuk City Development, Jens B. Frederiksen, i pressemeddelelsen.

Læs: Fortsat tårnhøje ambitioner i Grønlands største boligprojekt

Ansættelser af medarbejdere
Sideløbende med opførelsen af skolen og institutionerne forbereder byudviklingsselskabet også et udbud på første etape af en kyststi, der vil løbe fra Kolonihavnen til Saqqarliit. Ligesom en række andre byggemodningsopgaver er i støbeskeen.

- Vi har ansat de medarbejdere, der er nødvendige, for at vi kan fører de beslutninger, som Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har truffet, ud i livet. Jeg er glad for, at vi nu har nået et stadie, hvor vi kan udbyde flere opgaver i nær fremtid. Det er vores forventning, at NCD (Siorarsiorfik - Nuuk City Development) kan udbyde opgaverne i løbet af første halvdel af 2018, lyder det fra Jens B. Frederiksen.

Powered by Labrador CMS