Ny fiskerilov kan ende i erstatningssager på et milliardbeløb

I udspillet til ny fiskerilov gøres der op med de livsvarige kvoter, hvilket kan blive en dyr affære for de store spillere i grønlandsk fiskeri. Forslaget blev mandag sendt i høring.

Nye fartøjer for 1,7 milliarder kroner

Royal Greenland, Polar Seafood, Qajaq Trawl og Niisa Trawl har bestilt nye store trawlere på forskellige værfter, der løber op i 1,7 milliarder kroner. Trawlerne er først nu ved at blive bygget.

Disse investeringer blev i efteråret 2016 godkendt af Naalakkersuisut, uden at man bemærkede noget som helst om en mulig tilbagetrækning af kvoterne. Disse rederier kan nu forudse, at investeringen i værste fald er tabt, fordi de om få år vil miste de kvoter, som de planlagde deres investering i nye skibe efter.

- Vi er naturligvis nødt til at få vurderet, hvor vi står af eksterne jurister, og her vil vi naturligvis gøre brug af de bedste, vi kan finde. Så må vi se om der er basis for at rejse én erstatningssag, som i givet fald vil løbe op i et milliardbeløb, vurderer Henrik Leth.

Beregninger for lave

I bemærkningerne til lovforslaget vurderer Departementet for Fangst og Fiskeri, at loven vil koste samfundet mellem 14 og 130 millioner kroner årligt på langt sigt.

- Det beløb er skudt langt forbi. Vi mener, at det vil koste landskassen mellem 300 og 400 millioner kroner i mistede indtægter til de offentlige kasser, fastslår Henrik Leth, der ikke forstår, hvorfor man ikke kan få indsigt i, hvordan departementet er kommet frem til sine tal.

- De taler om åbenhed, men holder kortene tæt til kroppen i spørgsmålet om, hvordan man har regnet sig frem til beløbene, siger en undrende bestyrelsesformand.

- Vi ved også man har haft kammeradvokaten til at vurdere ekspropriationsspørgsmålet, men heller ikke det vil man lægge frem for offentligheden, oplyser han.

Usikkerhed om kvotesystem

I lovforslaget fremgår det, at fjernelsen af de livsvarige kvoter skal varsles over en periode på mindst fem år. Herefter tyder alt på, at det er Naalakkersuisut, der fremover skal fordele reje- og fiskekvoterne efter et ønske om at få flest mulige fiskere ind i erhvervet.

Det fremgår ikke af loven, under hvilke betingelser de nye kvoter skal fordeles, og om det kun er af et år ad gangen, hvilket kan forhindre mange fiskere i at få den nødvendige finansiering af nye trawlere eller kuttere på plads. Det vil simpelt være for usikkert at yde lån til erhvervet, når långiver ikke har viden om, hvor lang tid kvoten tilhører fiskeren.

- I mange andre lande trækker man kvotetildelingerne væk fra det politiske system. Det er det modsatte vi er gang med i Grønland, konstaterer Polar Seafoods bestyrelsesformand.